Lyt til artiklen:

Video: Energipil kommer i hus i frostvejr

00:00
Hastighed: ???x
02:29

Ved Holstebro har den hårde frost i årets første dage givet udfordringer på St. Blæsbjerg, der driver 850 hektar jord og lige straks tager en ny stald i brug, så de kommer op på 850 årskøer. Desuden køres der lidt maskinstation.

- Vi har haft bøvl med frosset vand og malkerobotterne. Bare vi kommer under fysepunktet, så kan det udfordre driften på robotterne, siger ejer Jacob Seiger Stensig og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er blevet lidt overraskede over, hvor koldt det har været, og at vinden har trukket varmen med ud af staldene.

De har dog klaret sig igennem frosten på St. Blæsbjerg, omend nattesøvnen har været begrænset. De regner også med, at kulden har toppet, og samtidig glæder de sig over, at frosten gav mulighed for at høste.

Energipil på vandlidende jord

Jacob Seiger Stensig har nemlig plantet energipil på fire hektar vandlidende jord, som med efterårets nedbør var særligt våd. Og her kom frosten med et lyspunkt.

- Jeg havde egentlig ikke lige forestillet mig, at vi skulle i energipilen, for de våde jorde har været rigtig våde her efter det sidste halve års nedbør. Men vi tog chancen, siger Jacob Seiger Stensig.

Og som videoen viser, så var det en fin chance at tage. For Stadil Maskinstation gjorde kort proces med de fire hektar energipil. Foruden en uventet høst blev det også den første høst af energipil på bedriften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Voksende marked for pil: Klitgaard Agro satser på den hårdføre afgrøde

Se også:

Voksende marked for pil: Klitgaard Agro satser på den hårdføre afgrøde

- Pilen skyder igen, så vi forventer at høste hvert tredje til fjerde år i i hvert fald 20 år frem, så på den måde er det en nem afgrøde, siger Jacob Seiger Stensig, som vil lade afregningen vise, om det også er en rentabel afgrøde.

- Det har også været dyrt i etablering, så det skal nok ses over hele levetiden, bemærker han.

Energipilen giver dog også udslag på andet end økonomien, medgiver ejeren.

- Jeg synes, pilen er en fantastisk afgrøde; lynhurtig produktion af biomasse, som kan give energi. Og så giver det en fantastisk masse natur. Det er en hel perle i forhold til forskelligt vildt, og går lige i biodiversitetsdagsordenen, siger Jacob Seiger Stensig, som regner med, at pilen allerede til sommer er nået op i en meters højde.

Enorm efterspørgsel på pil: Vi kan ikke følge med og planter løs

Se også:

Enorm efterspørgsel på pil: Vi kan ikke følge med og planter løs