Efter et opsigtsvækkende fund af sprøjtemidlet glyphosat i drænvand lød det for et år siden til, at miljøminister Hans Christian Schmidt var klar med et delvist forbud. Glyphosat skulle ikke kunne anvendes på lerjord efter 15. september, hed det. Glyphosat er aktivstoffet i blandt andet Roundup.
Nu har Miljøstyrelsen tygget på den idé i et år og har modtaget høringssvar fra erhvervsliv og miljøorganisationer. Og konklusionen er blevet, at man ikke ved nok til at kunne træffe afgørelse vedrørende et eventuelt forbud.
Derfor vil man afholde et seminar for en række eksperter til efteråret, og først herefter vil man kunne træffe afgørelse.
Blandt fagfolk tør man ikke gætte på, hvornår en afgørelse foreligger herefter.
Sprækker i leren
Det, som man vil have belyst bedre, er glyphosats bevægelighed i jord.
Førhen troede man, at glyphosat blev bundet til jordpartiklerne og derfor ikke kunne udvaskes. Nu har det vist sig, at jordpartiklerne vaskes ned gennem jorden, hvis der er sprækker i lerlaget. Og med sig tager de glyphosat.
Drikkevand truet
Samtidig har debatten fået et nyt input, da der for nyligt blev fundet glyphosat i 21 ud af 615 undersøgte små vandindvindinger. Der var hovedsagelig tale om gårdboringer og gravede brønde, og især i Storstrøms Amt var der en del forureninger.
Miljøstyrelsen vurderede, at cirka 25.000 husstande i Danmark i dag forsynes med drikkevand fra sådanne boringer, hvorfra indholdet af pesticidrester overskred grænseværdierne.
Hvorvidt disse forureninger ligeledes stammer fra sprækker i jordlaget eller fra uhensigtsmæssig brug af sprøjtemidler på gårdsplads og marksprøjtens fyldeplads, er endnu uafklaret.
