Afkoblingen af kartoffelstøtten i 2012 kan give den danske kartoffel-industri et løft. Det mener Jens Mikkelsen, der er direktør i Karup Kartoffelmelfabrik Amba.
- Mens konkurrenterne syd for grænsen har haft anderledes gunstige vilkår, har vi herhjemme været underlagt nogle restriktioner og en afgiftspolitik, der har tvunget os til at tænke i nye baner. Den udvikling har sendt det danske landbrug til tops i mange henseender, og det kan gavne os, når de nye støtteordninger træder i kraft i 2012, siger Jens Mikkelsen.
Han mener, at konkurrenterne i syd har flere odds imod sig. Blandt andet en friere selskabsform med korte kontrakter, der fritstiller leverandøren med kort varsel.
- I vores andelsselskaber har vi jo både en leveringspligt og en leveringsret. Det giver en langsigtet leveringssikkerhed, som almindelige selskaber ikke er omfattet af. Plus at landmændene selv står som ejere og derfor ikke skal tage hensyn til eksterne aktionærers indtjeningsbehov, siger Jens Mikkelsen.
Støtten omlægges
Som systemet er nu, får avlerne 15 kroner pr. hkg fra EU via kartoffelmelfabrikken, men støtten bliver fra 2012 omlagt til hektarstøtte, og dermed kan andre afgrøder end kartofler blive interessante for kartoffelavlerne.
- Vores tyske naboer får jo i forvejen et massivt tilskud til produktion af biogas, hvor især majs bliver brugt. Og derfor kan man godt forestille sig, at en tysk kartoffelavler vil droppe kartoflerne til fordel for majs, hvilket vil give den tyske stivelsesindustri et problem.
Jens Mikkelsen har i løbet af sine 11 år som direktør for kartoffelmelfabrikken brugt 300 millioner kroner på at modernisere fabrikken, så den i dag fremstår som en af Europas mest effektive kartoffelmelfabrikker.
- Vi har reduceret energi-omkostningerne med cirka 25 procent som gennemsnit for alle produktionsafsnit, og bemandingen er reduceret til et absolut minimum. Desuden har vi etableret en protein-fabrik og et inddampnings-anlæg, hvilket sikrer, at både miljø og indtjening tilgodeses, uddyber Jens Mikkelsen.
Hurtige temperaturskift
Proteinerne fra frugtsaften udvindes ved hjælp af hurtige temperaturskift og en efterfølgende centrifugering i proteinfabrikken.
- Vi udvinder 3.000 ton protein fra 225.000 kubikmeter kartoffelsaft, og proteinet bliver solgt til foder- og fermenteringsindustrien til en pris på cirka seks kroner pr. kg, fortæller han.
Han tilføjer, at udbyttet i anlægget ligger otte til procent over konkurrenterne ude i Europa samtidigt med, at det bruger 70 procent mindre energi end modspillernes.
Efter udvinding af protein inddampes frugtvandet til 40 procent tørstof, protamylasse, og det egner sig fortrinligt til gødning.
- Det koster det halve af handelsgødning og kan spredes med slæbeslange eller dyser. På den måde har vi forvandlet et affaldsprodukt til en indtægtskilde, og dermed gjort det mere attraktivt for andelshaverne at levere kartofler til os - også efter 2012, fastslår Jens Mikkelsen.
Nye forretningsområder
42.000 ton pulp årligt til kvægfoder er også en vigtig indtægtskilde for kartoffelmelfabrikken, men Jens Mikkelsen mener, at udviklingen af nye forretningsområder ikke må ligge stille.
- Vi arbejder hele tiden med nye produkter, især med forædling. Vi har sammen med KMC netop fremstillet 250 ton kartoffelfibre, som kan binde vand med 20 gange sin egen vægt, hvilket levnedsmiddelindustrien vil sætte stor pris på, håber jeg.
Selvom Jens Mikkelsen lyder optimistisk, indrømmer han dog, at avlerne ikke skal regne med bedre tider de første par år.
- Selvom priserne ser ud til at kravle den rigtige vej og på trods af en god afsætning på stivelsen, er der stadig store lagre af stivelse på verdensmarkedet, hvilket holder priserne nede. Når støtten afkobles vil en del sandsynligvis falde fra, og dermed vil vi se en bedre balance mellem produktion og efterspørgsel, siger Jens Mikkelsen.
Kampagne overstået på seks uger
Med en kapacitet på 150 ton kartofler pr. time kan Karup Kartoffelmelfabrik hurtigt få tømt de mange træk med kartofler, som avlerne fragter til Karup.
Der arbejdes i døgndrift syv dage om ugen, hvilket har betydet, at kartoffelkampagnen i 2009 blev forkortet med cirka seks uger i forhold til tidligere år.
- Den korte kampagne betyder, at landmændene kan spare på tildækning og lager. Desuden kan mange køre kartoflerne direkte fra marken og hen på fabrikken, fortæller direktør Jens Mikkelsen.
Store sten og andre genstande som fodbolde og klude kan dog sætte en stopper for den hurtige proces.
- Vi har nu lavet en rist, så renderne ikke bliver blokerede. Selvom driftsstop aldrig kan undgås helt, forsøger vi at fjerne de hindringer, som opstår undervejs, siger Jens Mikkelsen.
Kartoffelmelfabrikkens vaskeanlæg er forsynet med en stenudskiller, så landmændene ikke behøver at fjerne alle sten fra kartoflerne, hvilket kan spare en stenstrenglægning og en mand på optageren.
