Loftsmonterede ventiler med justerbare klapper kan dirigere ventilerende luft direkte ned i stien og dermed hjælpe med at holde stier med faste gulve rene.
Det sagde chefforsker Torben Jensen i et slagtegrisewebinar arrangeret af Seges Innovation. Torben Jensen, der er ansat i Seges Innovation, arbejder primært med staldindretning til smågrise og slagtegrise. Han har blandt andet undersøgt, hvordan man kan få luften ned i stierne.