Abonnementsartikel
Risikoen for varmestress kan reduceres ved overbrusning af køerne. Mere vand giver bedre køling - til gengæld er det ligegyldigt om køerne overbruses lidt og hyppigt, eller mere og sjældnere.
Temperaturen skal ikke meget over 20 grader, før malkekøer begynder at få problemer med varmestress. I den forgangne sommer har der været perioder med meget høje temperaturer, og der har således været behov for at nedkøle køerne i mange danske malkekvægsbesætninger. Men hvordan gør man det optimalt?
Det har en gruppe forskere fra University of California, USA, undersøgt. Undersøgelsen fokuserede på optimal anvendelse af sprinklere til nedkøling af køerne: Får man den bedste effekt af kortvarig og hyppig overbrusning, eller er det bedre med mere vand med længere tids mellemrum?