Disse to ord fylder en del i driften af I/S Vestervang på Falster.

Snakker vi Lolland og Falster, vil de fleste nok tænke produktion af sukkerroer - men det er ikke for at høre om produktion af roer, at Agro er taget til Falster i denne omgang. Nej, bedriften Agro er kommet for at besøge har nogle helt klare fokusområder: et alsidigt sædskifte, en effektiv arbejdsgang og fokus rettet mod minimal forstyrrelse af jorden. Bedriften hedder I/S Vestervang og ejes af Anders Falk Rasmussen samt hans far og bror. De har 275 hektar i omdrift inklusiv lidt forpagtninger. De ejer jorden hver for sig, mens I/S Vestervang forpagter jorden.

- Derved har vi kun et driftsregnskab, og skal kun hente et sæt tilbud hjem på for eksempel gødning såsæd. Det er meget nemmere end til hver især af os, fortæller Anders Falk Rasmussen.

Sædskiftet er en vigtig faktor

Der er en bred palet af afgrøder i markplanen hos I/S Vestervang. Der er: hvede, byg, triticale, sukkerroer, engrapgræs, rødsvingel, hvidkløver, lupiner og spinat.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- En af grundene til de mange forskellige afgrøder er, at vi aldrig spiller på en hest, og vi vil samtidig have et vekslende sædskifte, fortæller Anders Falk Rasmussen.

Det afvekslende sædskifte er et vigtigt fundament i den implementering af direkte såning, de er i gang med på bedriften.

Helt skarpt opstiller Anders Falk Rasmussen disse tre ord, som værende meget vigtige i direkte såning:

- Sædskifte, sædskifte og sædskifte! Det skal du have fokus på, ellers opnår du ikke succes med denne dyrkningsform, pointerer han.

Af andre bevæggrunde for at have flere afgrøder nævner han risikospredning, og at de får høsten bredt ud.

- Frøgræs har vi dyrket her på ejendommen i en menneskealder, da klimaet her på egnen passer godt til frø. Derudover er der flere penge i græs end i korn, tilføjer han.

Roerne ryger ud næste år, for Anders Falk Rasmussen kan ikke se en optimal økonomi i dem længere. I 2017 kommer raps ind som erstatning.

- Økonomien er en ting, men vores jord er meget blandingsjord og varieret, derfor er al jorden heller ikke egnet til roer. Vi har jord fra JB2 og opefter, nævner han.

Et skridt i retning mod mindre jordbearbejdning

Anders Falk Rasmussen står for 95 procent af den daglige drift, da hans far og bror har job udenfor driften. Dog kan han trække på familien i travle perioder, og der kommer en skoleelev og hjælper lidt til også.

- Når man er alene om at klare hovedparten af opgaverne, tænker man i særlig grad over, hvad man bruger sin tid på, fortæller han.

Tidsfaktoren er dog ikke den eneste bevæggrund til, at de vælger at gå mere og mere over til direkte såning.

- Dels kan vi spare på lønomkostningerne ved at gå fra tre til en mand for etablere en afgrøde, og dels er det tåbeligt ikke at bruge de regnorme, vi har i jorden til at gøre arbejdet for os. De arbejder gratis og kan omsætte store mængder organisk materiale pr år, påpeger han.

Overgangen til direkte såning er ikke forløbet uden opmærksomhed.

- Her på Lolland/Falster er der tradition for at køre med plov og rotorsæt - så man bliver kigget lidt skævt til, når man på den måde skiller sig ud ved at kører pløjefrit. Jeg vil dog sige, at efterfølgende er flere da blevet mere positiv stemt overfor konceptet, fortæller han.

De startede med pløjefri dyrkning hos I/S Vestervang i 2008 på deres lette jord med et low input system. Sidenhen har de bevæget over på den stærkere jord. Først med en Väderstad Rapid og siden 2015 en Claydon såmaskine i ønsket om at gå mere over til direkte såning.

- Enhver kan finde ud af at pløje - men vælger du at gå vejen med pløjefri og især direkte såning ? skal du virkelig kende din besøgstid i marken, bemærker han og tilføjer: Samt en portion tålmodighed.

- Eller måske en gang imellem også nerver af stål. Især havde jeg en situation omkring fremspiring af vårbyggen, hvor jeg virkelig var i tvivl et stykke tid om der overhovedet kom noget op. Men det gjorde der, og byggen tog stille og roligt mere og mere fat, og så gik væksten ellers derudaf. Det skal ses i det billede, at jorden er kold og våd i længere tid, end de der pløjer.

En okay 2016 høst

Nedbør har de ikke haft meget af, men Anders Falk Rasmussen fortæller, at de i år ikke på samme måde som tidligere har oplevet, at tørken har haft den samme negative effekt på afgrøderne. Samt at kraftig nedbør ikke på samme måde giver jorderosion.

- Her tæt på gården har vi en grusplet på en af de høje steder i den nærliggende mark. Den har førhen haft en tendens til at tørre ud, men det skete ikke i år. Det samme billede ser vi også i stive lerpletter. Her er forskellen heller ikke at finde længere, for markerne er blevet ensartede. Den minimal forstyrrelse af jorden - og den måde såmaskinen arbejder på - er det med til at holde på fugten, fortæller han.

- Jeg har ikke høstet topudbytter, men efter omstændighederne er jeg rigtig godt tilfreds. Selv ude på sandjorden - i både byg og triticale - har det båret frugt. Vi har også formået at lave maltbyg på det meste i år. Vi ligger på omkring 9-9,5 tons i hveden, tilføjer han.

En anden sidegevinst

Mindre tørkefølsomhed er en faktor, en anden - som Anders Falk Rasmussen fremhæver, skal ses som en fordel ved at gå over til direkte såning - er mindre græsukrudt.

- Min konsulent havde faktisk forventet en større opformering og planlagt sprøjteplanen efter det, men det endte med at kunne nøjes med halv dosis langs kanterne. Halmen imellem rækkerne er en hård konkurrent til ukrudt - mine udgifter til planteværnsmidler er faldet dratisk, fortæller han.

Brændstofomkostningerne har også fået et dyk.

- Da vi skulle pløje, harve og så lå vi på omkring 50 til 60 liter pr. hektar. Nu er vi nede på cirka 15 liter for strigling, såning og tromling. Hvor såningen udgør omkring syv til otte liter, oplyser han.

- Min ultimative drøm er at komme til at så direkte med en skivesåmaskine, men det kræver endnu mere biologisk aktivitet i jorden, end jeg har nu, tilføjer han.

Skiftet til en ny såmaskine

Da Anders Falk Rasmussen ville skifte mere over til direkte såningen, ønskede han sig en anden såmaskine, som i mindre grad opblandede jorden inden såning. Valgte faldt som tidligere nævnt på en Claydon såmaskine.

- Jeg havde på forhånd hørt om deres system og havde læst og set input på nettet, samt igennem mit medlemskab af FRDK, og var blevet betaget af den. Men selve udslaget kom, efter jeg så resultaterne fra Optitill/Optiplant forsøgene. Her klarede Claydon sig rigtig godt, fortæller han.

Inden såmaskinen blev købt, var han i kontakt med Rimmerhus Maskinforretning og blev blandt andet inviteret med på en tur til England i starten af 2015, hvor fabrikken skulle besigtiges.

- Jeg oplevede nogle kanon flotte afgrøder, så da jeg kom hjem igen, forelagde jeg mine tanker og oplevelser for min bror og far. At hvis de kunne i England, kunne det også lykkedes for os. Men det var svært at få en demomaskine herover til Vestjylland, så vi sprang ud i det og købte en maskine, fortæller han.

Han havde også haft andre mærker i kikkerten.

Jeg overvejede blandt andet:

Mzuri, men den krævede flere hestekræfter, og den var bugseret.

Amazone Cayena, men den kunne kun fås i en seks meter version. Skivesåmaskinen krævede ikke så mange hk, men den manglede også en løsner effekt.

- Vores marker er ikke så store, så derfor skulle maskinen ikke være så bred, og heller ikke bugseret fortæller han.

Erfaringer fra det første år

Det første år er gået, siden den nye såmaskine gjorde sin entre hos I/S Vestervang, og Anders Falk Rasmussen har gjort sig de første erfaringer med maskinen - samt den første overgang til direkte såning.

- Først og fremmest skal man vænne sig til et mere rodet billede i marken, end når du pløjer og harver inden såning, fortæller han og fortsætter:

- Derudover kan den snittede halm være en udfordring - halmen skal snittes til UG. Men har der været lejesæd og megen halm, er min erfaring, at det skal have en tur med tallerkenharven først for ikke at få udfordringer ved såning.

De snitter al halmen på nær i deres udlægsmarker.

Et andet vigtigt parameter, som han mener bør være i fokus, er snegle.

- I denne sammenhæng kommer striglen ind i billedet. Udover at sprede og fordele den snittede halm, er den et vigtigt redskab til at irritere og udtørre sneglene.

Ellers handler det om for ham at have et så lille input i marken.

- Dog vil jeg gerne holde udbytterne oppe, tilføjer han.

For at denne strategi kan lykkedes er brugen af efterafgrøder i høj fokus.

- Vi benytter efterafgrøder på alle marker forud for vårsæd - ikke kun de lovpligtige. Jeg blander også mine egne blandinger, da jeg langt hellere vil bruge disse frem for kun at benytte de lovpligtige, siger han.

Han bruger mange forskellige slags blandt andet til at opbygge jordstrukturen.

- Jeg oplever faktisk allerede effekten af denne øgede fokus på efterafgrøder - også på sandjorden, hvor selv store mængder organisk materiale bliver omsat af regnormene, fortæller han.

Opstart af ny såmaskine

Overordnet set er Anders Falk Rasmussen tilfreds med deres køb, men der har dog været lidt småbump undervejs. Blandt har blæseren under den frontmonterede gødningstank ikke helt levet op til forventningerne.

- Den er simpelthen ikke kraftig nok til at blæse gødningen om til fordeleren på såmaskinen bag traktoren. En af forklaringerne er, at blæseren er den samme som på såmaskinen og noget underdimensioneret til en stor mængde og den lange transport. Traktorens hydrauliske ydelse er på omkring 110 liter i minuttet, hvilket lige er i underkanten, nævner han.

Derudover synes jeg heller ikke responstiden er hurtig nok ved start af såmaskinen, der går for lang tid inden gødning kommer om til gødningstragtene, tilføjer han.

Der arbejdes på en løsning i samarbejde med Rimmerhus Maskinforretning - i form af en ny blæsertype.

- Rimmerhus Maskinforretning er meget imødekomne, men der er dog langt til backup i Vestjylland, fortæller han.

- Jeg kan godt placere 550 kg pr hektar nu, men det er på bekostning af fremkørselshastigheden, som er på 8 km/t. En anden løsning er at placere en mindre mængder, så du kan komme op på for eksempel 10 km/t og så følge op med flydende gødning, nævner han.

Han er ellers godt tilfreds med fronttanken. Den bruger han også til at så for eksempel efterafgrøder/ærter med, hvor frøene kommer ud ved løsnertanden. Det handler om for ham, at bruge tingene mest muligt.

Ellers efterspørger han en kombi af et skiveskær foran løsnertanden, som derved bedre kan skære igennem en svær græsmåtte, uden at den også bryder totter op.

- Det er dog ikke en mulighed til maskinen nu, siger han.

Claydon en interessant virksomhed

Mødet med firmaet Claydon betegner Anders Falk Rasmussen som værende positivt.

- Jeg oplever dem som meget samarbejdsvillige og modtagelige for konstruktiv kritik. Det er et spændende mindre firma - de er ikke sælgere, men man kan mærke landmændene i dem. Føler de snakker med en og forstår dig. Samtidig vil jeg rose Rimmerhus Maskinforretning, for de havde sat en rigtig god Englandstur op. Der var ingen smalle steder - alle var meget positiv overrasket.

Se flere billeder på agrologisk.dk