N-fikserende efterafgrøder har længe været ønske fra landbruget og ser nu ud til at blive tilladt i de lovpligtige efterafgrøder.

Ifølge L&F har vi brug for et opgør med det nuværende massive efterafgrødekrav.

- Vi skal have fundet nogle andre muligheder - langt bredere værktøjskasse og hurtigere godkendelse af nye værktøjer, siger Troels Toft, direktør for Landbrug & Fødevarer Planteproduktion.

Noget af det nye i værktøjskassen ser ifølge årsmødet i L&F Planteproduktion ud til at blive kvælstof-fikserende efterafgrøder, som ser ud til at være på vej og ventes at blive specielt interessant for planteavlere, der ønsker større input af organisk stof til jorden, fordi væksten i de hidtidige efterafgrøder har været N-begrænset.

Men Troels Toft påpeger, at det er vigtigt, at efterafgrøden lykkes, fordi der indregnes en større N-eftervirkning i den efterfølgende afgrøde.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

L&F arbejder desuden på, at vi får mulighed for at indføre en mere outputreguleret model for udledningen af kvælstof.

Vi skal væk fra en inputregulering, som kun regner med normnedsættelser og efterafgrødekrav. Vi skal have mulighed for at udnytte det gode landmandskab, og derfor har Seges arbejdet med en såkaldt markmodel, hvor netop sædskifte indgår, som en mere effektiv model til at reducere udvaskningen. Landmanden skal kunne udnytte fordelene af en målrettet regulering ved at placere virkemidler, hvor de har størst effekt, siger han.

Han peger på, at afgrøder som frøgræs, slætgræs, roer og lignende også bliver et virkemiddel, som den enkelte landmand kan anvende - i stedet for blot at kunne opfylde krav med efterafgrøder, og de få andre alternativer, der er mulige i dag.

Datovanvid

En anden udfordring omkring efterafgrøder er datotyranniet med hensyn til etableringen.

I 2020 nåede mange landmænd lige nøjagtigt at etablere efterafgrøderne med det yderste af neglene inden 20. august - og endda i et nemt år.

- I landmænd nåede bare det umulige, at det er lykkedes at etablere cirka 550.000 hektar efterafgrøder plus 100.000 hektar alternativer - mest i kraft af 180.000 ha tidlig sået vintersæd. Alt sammen på nogle få uger i august. Men tænk, hvilke problemer det vil give bare i en normal høst specielt i de nordlige egne af landet - for ikke at tale om problemerne i en sen, våd høst, som med garanti vil komme igen, sagde Troels Toft.