Det er oppe i tiden at interessere sig for sin jord og arbejde med boniteten, skriver Patriotisk Selskab i en pressemeddelelse. Hos Patriotisk Selskab lavede man allerede i begyndelsen af 00'erne såkaldte EM38-kort for nogle af landets største planteavlsejendomme, og i 2010 begyndte man også at foretage dexter ratio-målinger:

- Jeg er da lidt stolt af, at Patriotisk Selskab var først ude på det her område - og stadig er i front, konstaterer planteavlskonsulent Morten Holmgaard, Patriotisk Selskab, og forklarer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et EM38-kort laves ved, at vi kører over jorden med vores EM38-sensor, der registrerer jordens ledningsevne, hvilket giver en indikation af lerindholdet. Herefter tager vi prøver udvalgte steder i marken og finder frem til lerprocenten - og kan således kortlægge markens jordbundsvariation. Ved siden af kan man få taget særskilte dexter ratio-jordprøver. Dexter ratio siger noget om samspillet mellem jordens indhold af ler og humus, altså organisk materiale, hvilket er de to vigtigste faktorer for at få et højt udbytte - og samtidig det eneste, man ikke kan tilføre. Lerprocenten kan man ikke ændre, men man kan påvirke mængden af organisk materiale. Ud fra dexter ratio-værdien kan man vurdere, om man fx skal nedmulde halm, øge andelen af frøgræs og efterafgrøder eller reducere jordbearbejdningen.

Grundlag for præcisionsjordbrug

Grundigt kendskab til jorden har alle dage været en fordel for landmanden, men da Patriotisk Selskab dengang i 00'erne var færdig med at lave EM38-kort for alle interesserede kunder, var det dét. Indtil nu.

Inden for de seneste år er præcisionsjordbrug nemlig for alvor kommet på dagsordenen hos Patriotisk Selskab og ikke mindst hos medlemmerne - og man har i den forbindelse fundet de gamle EM38-kort frem igen:

- Et EM38-kort kan - kombineret med landmandens viden om marken - danne grundlag for at lave et potentialekort. Et potentialekort kan, udover EM38-data, bl.a. bestå af dexter ratio-data, høstudbytter, biomassemålinger og højdekurveforhold. Herudfra kan der laves tildelingsfiler til graduering af gødning, vækstreguleringsmiddel osv. I 00'erne var det kun få forundt at graduere, fordi teknikken i maskinerne ikke kunne følge med. Men med de maskiner, mange har i dag, er det nemt og ligetil. Vi har derfor hjulpet ejendommene med EM38-kort i gang med præcisionsjordbrug og desuden udarbejdet nye EM38-kort for flere ejendomme?, fortæller planteavlskonsulent Kristian Ladegaard Jensen, Patriotisk Selskab.

Hos selskabet ser man en stor fremtid i præcisionsjordbrug:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bliver mere og mere in at anvende præcisionsjordbrug. Udover at man kan forvente et merudbytte på 3-5 hkg ved fx gradueret svampebekæmpelse, hvis smittetrykket er højt, så gør præcisionsjordbrug også en forskel for miljøet. Nu fordeler vi fosfor, kalium, kvælstof, svampemidler, vækstreguleringsmidler osv. til de områder, som har mest brug for det, og mindre til dem, der ikke har. I de tider, vi befinder os i, hvor miljø virkelig er et emne, der optager meget spalteplads - i hvert fald når det hele ikke handler om corona - så er præcisionsjordbrug virkelig et klogt sted for landbruget at sætte ind, siger Kristian Ladegaard Jensen og tilføjer, at potentialekortene er med til at sikre, at kendskabet til de efterhånden mange marker, der kan være på en ejendom, ikke går tabt:

- Førhen, når driftslederen rejste, tog han al sin viden om markerne med sig, men med potentialekortene bliver denne viden på ejendommen.

Et godt værktøj

En af de virksomheder, som Patriotisk Selskab har hjulpet i gang med at graduere på baggrund af EM38-kort fra 00'erne, er Agro-Alliancen.

- Førhen lavede vi udelukkende tildelingsfiler med CropSAT, som er et udmærket gratis program baseret på satellitfotos. Men da Patriotisk Selskab lavede potentialekort for os med vores gamle EM38-data, fik vi flere lag at arbejde med. CropSAT giver fra de rige til de fattige, men det er ikke altid hensigtsmæssigt. Selvom det ligner ud fra CropSAT, at der skal flyttes gødning til et område, er det ikke sikkert, det er det, EM38-dataene viser - fx hvis der er tale om en fattig sandjord. Det er derfor godt med en kombination af CropSAT og EM38-data, siger Bo Jensen, direktør for landbrug hos Agro-Alliancen.

Agro-Alliancen har, på baggrund af deres potentialekort med EM38-data, lavet tildelingsfiler til både gødning og kalk:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er fint at bruge CropSAT, når der skal laves tildelingsfiler til kemikalier, fordi kemikalierne skal tildeles ud fra et øjebliksbillede af planterne. Men et satellitfoto viser ikke jorden, ligesom potentialekortet med EM38-data gør. I forhold til gødning og kalk er EM38 derfor et rigtig godt værktøj, siger Bo Jensen og afslutter:

- Herudover giver det noget tryghed at have et potentialekort. Vi kan have en klar forventning om, at vores graduering gør en forskel, fordi det er baseret på valide data. Og så har vi altid noget at graduere ud fra, også selvom der en dag ikke er satellitfotos tilgængelige på grund af skyer.