I mange år er vækstregulering brugt som en forsikring, men nu er det muligt at forsikre sig mod lejesæd billigere end en sprøjtning.

Tilbage i august 2019 lancerede Topdanmark en afgrødeforsikring, som skal være med til at sikre høsten. Afgrødeforsikringen dækker det udbyttetab, som opstår, hvis regn, sne, frost, hagl, tørke, storm, insekter og vilde dyr ødelægger høsten. Nu er endnu en forsikringsmulighed kommet, men dog stadig på forsøgsbasis.

I fremtiden kan man måske forsikre sig væk fra at bruge kemi. I hvert fald undersøger landbrugets viden- og innovationshus Seges lige nu muligheden for, at landmænd kan forsikre sig mod såkaldt lejesæd. Det sker i samarbejde med Miljøstyrelsen og forsikringsselskabet Topdanmark.

Forsikringssprøjtning

I mange år har man brugt vækstregulering som en forsikringssprøjtning mod lejesæd, men nu er der mulighed for at tegne en forsikring hos Topdanmark mod udbyttetab og ekstra omkostninger ved høst af lejesæd. Hvis man vælger at tegne forsikringen mod lejesæd, skal der undlades at vækstregulere på det forsikrede areal. Lejesæds-forsikringen er i første omgang mulig i vinterhvede og vinterrug.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Forsikringen mod lejesæd koster 50 kroner pr. hektar, og hvis man holder det op mod en vækstregulering, som typisk koster mellem 80 kroner og 200 kroner pr. hektar, har man allerede der sparet penge, ifølge Marian Damsgaard Thorsted, Specialkonsulent hos Seges.

Ved brug af forsikringen uden forekomst af lejesæd vil der være en besparelse på 30 til 150 kroner pr. hektar, blot til at dække kemiforbruget. Hvis derimod vækstregulerings-sprøjtningen sker alene, og man derfor også skal medregne en overkørsel med sprøjten vil besparelsen være væsentligt mere.

I 2019 deltog 11 landmænd i forsøget, og de har alle undladt at vækstregulere vinterhvedemarker, som erfaringsmæssigt er meget udsat for lejesæd. Forsikringen betyder, at landmanden har fået udbetalt kompensation, hvis afgrøden går i leje før høst. Det betyder også, at det er forsikringsselskabet, der tager risikoen for lejesæd i stedet for landmanden. De 11 landmænd, som deltog i forsøget, har i alt forsikret knap 500 hektar, og kun en procent svarende til fem hektar var gået i leje inden høst.

rich-media-1
I fremtiden kan man måske forsikre sig væk fra at bruge kemi. Pressefoto.

Fortsætter i 2020

Forsøget vil køre igen i 2020, men i år vil der være mulighed for at forsikre op til 6.000 hektar på landsplan. Datofristen for hvornår forsikringen senest skal tegnes er endnu ikke fastsat, men det formodes at blive i starten af april.

- Datoen er endnu ikke fastsat for, hvornår forsikringen senest skal tegnes, men i starten af april lyder meget fornuftigt, da forsikringen skal tegnes så tidligt, at man ikke på forhånd kan se, om der er forekomst af lejesæd, fortæller Marian Damsgaard Thorsted.

Seges har lavet termometer over lejesædsrisiko, som er delt ind i tre farver - henholdsvis rød, gul og grøn. De tre farver skal være en hjælp til at beskrive, hvor stor risikoen for lejesæd er på de enkelte marker. Forsikringen mod lejesæd er for dem, der er i tvivl i forhold til lejesæd, så i første omgang omfatter forsikringen kun dem, der er i den laveste risiko for lejesæd. Dog har det været en nødvendighed at bevæge sig op i det gule felt for at finde de i alt 11 personer til forsøget.

- Forsikringen udgør 2.500 kroner pr. hektar på det areal, hvor der er lejesæd, og håbet er, at man i fremtiden kan vurdere andelen af lejesæd før høst ud fra satellitbilleder, og derved automatisere skadesopgørelsen for at holde forsikringspræmien nede, forklarer Marian Damsgaard Thorsted.