På Agritechnica var der flere steder fokus på de såkaldte Agro-trucks, som er lastvogne der kombinerer manøvredygtighed i marken med høj hastighed på landevejen.

Landbrugene vokser til stadighed i størrelse, og dermed vokser afstanden ud til de fjernest liggende marker. Samtidig med er der en kraftig vækst i biogasindustrien, og her skal der transporteres gylle, græs og majs til anlæggene, mens der skal transporteres fiber og afgasset gylle den anden vej. En stor del af transporten kan foretages med traditionelle lastvogne, men mange gange er det en fordel, at kunne afhente og levere materialet direkte på marken.

Derfor arbejder flere leverandører med Agro-truks, og på Agritechnica blev der vist både lastvogne, dæk og udstyr, der gør lastvognene i stand til at køre i marken.

rich-media-1
Agro-trucks udstilles mange steder på Agritechnica og hos Krampe vises en ny trailer der har både tip og walking floor. Ud over modellen på 47 kubikmeter leverer Krampe også en model på 59,4 kubikmeter. Foto: Krampe.

Sølvmedalje for dæk

Flere af de førende lastvognsproducenter udstillede mere eller mindre terrængående køretøjer, og fælles for dem var, at de var med stor frihøjde og træk på samtlige hjul.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Netop hjul og ikke mindst dæk blev der vist mange løsninger på, og blandt dækfabrikanterne var der også en modtager af en Agritechnica sølvmedalje. Modtageren var Alliance, der har udviklet et lastvognsdæk, der er designet til at køre i marken, og som på landevej er godkendt til at køre 100 kilometer i timen.

- Med det nye dæk behøver lastvognen ikke længere vente på afgrøden i vejsiden. Den kan nu køre ind i marken, og køre ved siden af finsnitteren eller mejetærskeren. Derved sparer vi en bekostelig omladning fra en pendlervogn, der bringer materialet fra høstmaskinen og ud til lastvognen, siger Gerrit Vinkers, dækspecialist hos Alliance.

- Alliance 398 MPT er designet til at køre med et meget lavt dæktryk, når der køres i marken. Men i modsætning til traditionelle flotation dæk, kan den også arbejde med et højt tryk, der gør den stabil på landevejen, hvor den er godkendt til 100 km/time. For at få det fulde udbytte af dækket, skal lastvognen monteres med er integreret system til regulering af dæktrykket. På den måde kan chaufføren sænke dæktrykket til 0,8 bar når der køres i marken og øge det til 6,5 bar på landevejen, siger han.

rich-media-2
Allaince fik en sølvmedalje for dækket 398 MPT der er designet til at arbejde i marken med et dæktryk på 0,8 bar og på landevejen øges trykket til 6,5 bar. Foto: Alliance.

Trailer med tip og skub

Hos Krampe har man flere produkter tilpasset Agro-truks, og på Agritechnica løftede de sløret for en hel ny trailer med både tip og walking floor. I første omgang produceres traileren i to modeller. SKS 20/950, der rummer 47 kubikmeter, er designet til offroad-kørsel med Agro-trucks, mens SKS 30/1050 er en treakslet lastvognstrailer med en volumen på 59,4 kubikmeter. Virksomheden vervejer også at bygge en fireakslet model, der vil være velegnet til det danske marked.

De nye trailere er udviklet efter ønsker fra kunder, der har behov for at kunne læsse af hvor der ikke er mulighed for at tippe, og fra kunder med tiptrailere, der kørere med klæbrige materialer, som hænger fast i traileren. Med walking floor kan trailerne også anvendes til transport af pallevarer og halm, idet det bevægelige gulv kan trække paller og baller fremad i traileren.

- Ved at kombinere de to aflæssersystemer, får vi em meget alsidig trailer. Med walking floor får vi samtidig mulighed for at øger sikkerheden på tiptraileren, når der skal læsses af under ugunstige forhold hvor traileren står skævt. Ved at læsse det første kalk eller dybstrøelse af med walking floor, inden der tippes, minimerer vi risikoen for, at traileren vælter. Med walking floor undgår vi også, at fedtede materialer sætter sig fast i forenden og langs siderne i traileren, siger Kenneth Brønner.