Hold øje med kvaliteten af dine læggekartofler, og sørg for at spare på N-gødningen fra begyndelsen. Det er et par af de pointer, Benny Jensen fra BJ-Agro, kommer med nu hvor kartoffelsæsonen for alvor kommer i gang.
- Det, der er forudsætning for at komme i gang med lægningen er, at læggekartoflerne er klar. Det vil sige, at de ikke blot er sorteret i få dage op til lægningen, men at de har fået tid til at sårhele i 14 dage til tre uger op til lægningen. Derudover skal de helst vise tegn på begyndende spireøjne. Jorden skal også være bekvem, og det vil sige passende tør, men heller ikke for tør. Det er noget, der kan blive aktuelt, hvis vi bliver ved med at have tør vind, som vi har haft på det sidste. Hvis man pløjer eller stenstrenglægger i for god tid før lægningen, kan man let komme ud for, at det øverste lag jord er meget udtørret, og at kartoflen så ender med at blive lagt i pulvertør jord. Så mit råd er ikke at komme for langt foran i forberedelsesarbejdet i forhold til lægningen.
Vådt eller tørt
Når det er meget tørt, skal jordbearbejdningen ske højst to døgn inden lægningen. Hvis det modsat slår om til ustadigt bygevejr, er det meget vigtigt, at man tager højde for det og sørger for, at læggekartoflerne bliver holdt tørre hele tiden. Bare det, at der kommer en kortvarig byge, så de kartofler, der er i læggeren, bliver fugtede, kan ødelægge arbejdet adskillige timer efterfølgende. For hvis der er en smule sygdom i de kartofler, der bliver våde, kan sygdomme sprede sig meget efterfølgende ud over mange hektar. Derfor skal man også have presenning med i marken, så man hurtigt kan dække læggeren til, hvis der kommer et regnskyl. Læggekartoflerne, der står på vogne eller i kasser, skal man også huske at få dækket til. Hvis uheldet er ude, kan det være nødvendigt at få tømme læggeren for våde kartoflerne, og ikke bare køre videre. Hvis kartoflerne bare er blevet let fugtige, kan man drysse lidt foderkridt ud over dem, for at tage fugten.
Tilvænnede knolde
Når man går i gang med lægningen, er det vigtigt, at man sørger for, at læggekartoflerne er klar til det. Generelt skal læggekartoflerne gerne være på køl indtil to dage før, de skal lægges. Hvis det er en spiretræg sort, man gerne vil have lagt nu, selvom de ikke viser tegn på at være klar, skal de have et varmestød, hvor der bliver blæst varm luft gennem dem, så deres temperatur hurtigt hæves til 18-20 grader. Derefter skal de stå og akklimatisere, så de når en temperatur på 8-10 grader inden de bliver lagt i jorden. Mere spirevillige sorter behøver ikke nødvendigvis varmestødet, men man skal stadig tage dem fra køl nogle dage før, de skal i jorden for, at de bliver tilvænnet den temperatur, der venter dem. Lægger man kartofler i syv grader varm jord, skal de ud og stige fra køletemperaturen op til syv-otte grader, inden de bliver lagt. For spisekartofler vil jeg anbefale, at jordtemperaturen er oppe på 10 grader.
Fra lager til lægger
Ved lægning kan det ske, at virkeligheden på lageret ser anderledes ud end ude på marken. Det kan være kasser eller sække, der ikke ser alt for gode ud, så skal man hellere få lagt dem til side og prioritere alle de gode kartofler, man har, først. Hvis man er kommet til at hælde nogle kartofler i læggeren, der viser sig at være noget skidt, skal man sørge for at få læggeren gjort grundig ren og desinficere, inden man går videre med nogle sunde partier. Er man tvunget til at lægge kartofler, hvor der er lidt fusarium og lignende i, skal man huske at lægge dem i absolut bekvem jord, og hellere slutte af med dem end at starte med dem. Desuden bør du lægge dem tættere, end du ellers ville for at kompensere for de dårlige læggeknolde.
Indstil maskinen
Selvom indstillingerne på maskinen fungerede sidste år, skal den selvfølgelig indstilles på ny. Sørg for at justere læggedybden rigtigt og undersøg om afstanden mellem knoldene er den rigtige. Og det skal gøres flere gange i de forskellige partier, fordi de godt kan opføre sig forskelligt fra mark til mark. I forhold til læggedybde i stivelseskartofler plejer jeg at anbefale, at der skal være 10 centimeter jord over knolden for stivelseskartofler, mens der ved spise-, chips- og pommes frites kartofler skal være 12 centimeter jord over knoldene.
Hold igen med gødning
Vær forsigtigt med tildeling af kvælstof fra begyndelsen til specielt spise- og læggekartofler, da der stadig ikke er en endelig afklaring af, hvordan vi skal klare vækststandsningen. Her taler vi en reduktion af N-gødning på 10-20 procent i forhold til, hvad man plejer at give. Til læggekartofler af stivelsessorterne er det i omegnen af 45-50 kg N i begyndelsen, så du ikke giver dem for meget, mens spisesorter og andre typer godt kan tåle lidt mere kvælstof. Men husk, for meget kvælstof fra starten forsinker og hæmmer knoldsætningen.
Til gengæld, når vi holder igen med kvælstoffet fra starten, har vi en bedre chance for at ramme den rigtige størrelse og afmodning, og i sidste ende få vækststandset selv med de mindre effektive metoder, vi nok ender med at få.
Skulle der være reduceret rigeligt i kvælstoffet fra starten til, at knoldene kan blive store nok, kan man altid eftergødske med en egnet bladgødning, som for eksempel N-18. En rigtig god gødning til at starte de fleste kartofler op med er NPK 14-3-15 med Mg,S,B og Cu, som er klorfattig, hvilket er vigtig for både stivelsen, knoldsætning og spisekvalitet. Andre gødninger kan også bruges, men husk, hvis ikke der tilføres mikronæring som især kobber og bor, skal det udsprøjtes to-tre gange på bladene fra kort efter fremspiring.
