Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Bekæmp rodukrudtet inden næste års kartoffelsæson
Efteråret er tiden, hvor eventuelle rodukrudtsproblemer på næste års kartoffelmarker skal have fokus. Det er budskabet fra Benny Jensen, der er direktør i rådgivningsvirksomheden BJ Agro. Her kommer hans bud på håndtering, opbevaring og salg i denne sæson, der går på hæld og med et blik ind i, hvad der skal ske op til den næste.
- Problemer med rodukrudt som tidsler, gråbynke og svinemælk skal løses i årerne mellem kartoflerne. Sidste chance for at løse det inden næste års kartofler er her i efteråret. Det er især vigtigt nu, hvor mængden af ukrudtsmidler, vi kan bruge i selve sæsonen, er begrænset meget, da der ikke længere må bruges Titus og Reglone. Mit råd er at få tjekket de marker, der er planlagt til kartofler næste år nu. Hvis der står rodukrudt, er der stadig gode muligheder for at bekæmpe det.
Det har været fint vejr, og god vækst i ukrudtet gør, at der er en stor bladmasse at sprøjte på. Det, man blot skal være opmærksom på, er, hvornår de eventuelle efterafgrøder, man har stående i de marker, må sprøjtes ned. For langt de flestes vedkommende er det fra cirka 20. oktober, medmindre man har skullet søge om forsinket etablering, eller det er på kvægbedrifter med "2,3 DE". Nedvisningen skal foregå med glyphosat i solide doseringer. Medbring sprede-klæbemiddel og relevante additiver, som for eksempel ammoniumsulfat, for at maksimere effekten.
Senvækst og bladplet
På dette års marker er det primær stivelseskartoflerne, vi har ladet stå længst muligt. Der har været en langt bedre senvækst end i de foregående år, som også stivelsesfabrikkernes tredje prøveopgravning den 14-15. september viste. Men jeg har på mine ture rundt i landskabet desværre også set, at skimmelsprøjtningen mange steder er blevet sluppet for tidligt, mens fokus stod på kornhøst og halmbjærgning. Det koster betydeligt mere at lade sine kartofler dø af skimmel, end de fleste regner med.
Jeg ser det ofte, at det nærmest er en naturgiven ting, at folk mister fokus på kartoflerne, medens høsten af andre afgrøder står på. Potentialet for vækst ind i september mister man, når planterne skal kæmpe mod skimmel på et tidspunkt, hvor planterne ikke længere har nogen modstandsdygtighed i sig selv. Et andet problem er også, at man risikerer at opformere jordbåren skimmel, med deraf følgende større sprøjtebehov i de kommende år.
Bladplet er det med større held lykkedes at styre i år end tidligere. Jeg ser det som en kombination af nogle fysiologisk gode læggekartofler i år, men også at det har været muligt at anvende Propulse til beskyttelsen. Markerne er ikke gået helt fri, men de fleste steder hvor man har kørt en fornuftig sprøjtestrategi, har man kunnet holde kartoflerne nogenlunde fri for bladplet frem til godt midt i september.
Udover det almindelige bladplet, har vi i år set en anden bladpletsvamp, der hedder Cercospora, som er i familie med den bladplet, der også angriber roer. Vi så den senest i 2017, hvor der var nogle arealer, der havde problemer med den. De steder, den har været i år, har vi kunnet håndtere den nogenlunde ved sprøjtning med azoxystrubin (blandt andet Amistar).
Vi ved endnu for lidt om Cercospora, men jeg gætter på, at det er det kølige og fugtige vejr i juli, der er hovedårsagen til, at vi ser den i år. Som en interessant iagttagelse, ser det ud til at der er forskel på, hvilke sorter den rammer, og hvilket sædskifte, der er.
Indlagring og sårheling
Perioden vi har haft med kolde nætter gør, at det er sikkert at indlagre kartoflerne. Hvis man har haft mulighed for at ventilere, er det gået meget lettere, end hvis vi havde haft fugtige og lumre nattemperaturer på omkring 15 grader. Derfor har det været muligt at få tørret kartofler, man har indlagret samtidig med, at man har bragt temperaturen ned på et passende niveau på 12-14 grader i minimum 14 dage, hvor de sårheler.
Man må gerne i især de spirevillige sorter sænke temperaturen relativt hurtigt, så den når ned på 10-12 grader, når sårhelingen er slut. Det vil sige, at man sænker temperaturen gradvis med, at kartoflerne sårheler. I de mindre spirevillige sorter kan man blot holde en fast sårhelingstemperatur på cirka 12-14 grader og vente med at køle dem yderligere ned, til man er færdig med sårhelingen.
Afsætning og priser
Det er et specielt år med Covid-19, og det rammer også kartoflerne. I Holland, Belgien og Frankrig endte en stor mængde forarbejdningskartofler med at blive smidt ud i foråret, og markedet har ikke nået at rette sig endnu efter den totale nedlukning i marts og april. Derfor er markedspriser mere eller mindre afskaffet inden for nogle sektorer, og samtidig har der været en fornuftig avl i de vigtigste lande i Europa som Tyskland, Holland, Frankrig og England. Der har ovenikøbet været en forøgelse af kartoffelarealet som i Danmark, men det rykker mere, når det er de store lande, der gør det. Da landene samtidig ser ud til at få højere udbytter end i 2019, er det endnu en sten i en kurv, der er helt ude af balance.
Lige nu er det meget usikkert, hvad der skal ske med hele proceskartoffel-området. Det påvirker direkte dem, der avler chips- og pommes frites-kartofler, og hvis man ikke har alle sine kartofler på fastpriskontrakter, kan det blive svært at afsætte resten til rimelige priser. Endelig risikerer det også at påvirke markedet for spisekartoflerne, hvis overskuddet af proceskartofler går til Østeuropa. Det vil så tage markedsplads for blandt andet de danske spisekartofler, hvor vi ofte har kunnet eksportere de store spisekartofler østover.
Heldigvis har langt de fleste spisekartoffelavlere herhjemme aftaler med pakkerier, der er sikret i fastpriskontrakter, som måske ikke ligefrem er med priser, man jubler over, men som man til gengæld kan være glad for i et år som i år, hvor markedet ser ud til at være i opløsning.
Så er spørgsmålet, om man alle steder har kvaliteter, der gør, at man kan opfylde sine kontrakter til levering de steder, man plejer. Jeg hører hist og her med udfordringer med smælderlarver, rodfiltsvamp eller skurv, men det er ikke det generelle billede.
Kan ikke gå sydpå
Der er også avleren herhjemme, som plejer at satse på et vist areal af kartofler til forarbejdning sydpå i Europa. Det er ikke kartofler på faste kontrakter, men ekstra kartofler som giver gode penge de år, hvor priserne i Europa er høje. Det er kartofler, der normalt er egnet til chips- eller pulverproduktion.
For dem, der er vant til at afsætte på den måde, står vi nu i en situation, hvor de ikke ved, om de kan komme af med de kartofler eller ej. Og det er yderst usikkert lige nu. Der er nærmest ingen købsinteresse sydpå, og hvis der er, er det til meget lave priser. Når kartofler i Belgien bliver solgt til en pris i omegnen af 30-35 kroner pr. 100 kg, er det svært at køre danske kartofler derned og holde et overskud på det.
Hvis man har et håb om, at man kan få afsat spise- eller proceskartoflerne, der er uden for kontrakt til stivelsesfabrikkerne, kan det også blive svært. Stivelsesfabrikkerne er således begyndt nu at råbe vagt i gevær, da de godt kan se, at de har pæne udbytter hos deres kontraktavlere, og samtidig står køberne af stivelse afventende, da de også undrer sig over, hvad der kommer til at ske med alle de overskudskartofler.
Derfor lurer man på hinanden, og nogle af stivelsesfabrikkerne advarer om, at de ikke bare tager mange ekstra kartofler ind. En fabrik har således meldt ud, at den sætter loft for, hvor meget ekstra man kan få lov at levere. Og jeg kan se for mig, at flere fabrikker følger i det spor for at undgå at kartofler, der i første omgang ikke er deres. Det kan godt være, de kan få kartoflerne billigere end ellers, men i og med at stivelsesfabrikkerne i Danmark er ejet af avlerne, er der solidaritet, og hvis der kommer en masse flere kartofler til, risikerer det at sænke prisen for de avlere, der ejer fabrikken.
Men meget kan ske endnu i forhold til afsætningsmulighederne i stivelseskartoflerne. Vi er blot en tredjedel henne i leveranceperioden frem mod jul. Der kan være arealer, der ikke bliver til at køre op på grund af store regnmængder, eller der kan blive kvalitetsproblemer med kartoflerne nede i Tyskland, der gør, at der alligevel bliver et lille marked for danske kartofler. Kun tiden vil vise, hvad der kommer til at ske.