Over det seneste halve år har det ikke været nødvendigt at danse regndans. Februar blev den vådeste af sin slags i de mere end 140 år, der er samlet vejrdata. Oveni har temperaturen over vinteren været så høj, at afgrøderne er begyndt at gro, mens det ikke er muligt at gøde dem, og samtidig er gylletanke ved at flyde over. Der er nok at bryde sine tanker med, og temaet om oversvømmelser blev også taget op på stormøde på Hotel Pejsegården den 29. februar, hvor cirka 500 var samlet, og hvor L&F sammen med blandt andet Danske Vandløb opfordrede til politisk handling. Helt specifikt handlede mødet om oversvømmelser langs Gudenåen, der samler vand fra utallige små vandløb langs dens vej. Regeringen arbejder med et udspil, der skal gøre det nemmere at gennemføre regnvandsprojekter over jorden, men spørgsmålet er, om det er ambitiøst nok. Klimaminister Dan Jørgensen sagde på mødet, at vi skal blive langt bedre til at håndtere de store vandmasser. Og det har han fuldstændig ret i. Det kræver bare mere handling, end der er lagt op til. Et eksempel er de tusindvis af afvandingskanaler, der er gravet for mange årtier siden, hvor formålet har været og er effektivt at føre vand væk fra marken. Desværre er er der talrige eksempler på, at markdræn står under vand, fordi kommuner enten forbyder oprensning med henvisning til dyrelivet eller ikke afsætter midler på budgettet til at foretage vedligeholdelsen. At tilbageholde vand, som ministeren lægger op til, er langt fra den eneste løsning. Effektiv grødeskæring og oprensning af åer og vandløb må og skal der sættes fokus på, hvis ikke store dele af landet skal forsumpe. I den sydvestlige del af landet kæmper landmænd i det lavtliggende marskområde ved Tønder og omegn oven i købet mod vestenvind, hvor sluserne mod vadehavet holder havvandet ude, men samtidig holder regnvandet på markerne inde. Nogle afgrøder kan godt klare at stå under vand i en periode, mens man på andre kommer til at se store udbyttetab eller udgifter til at så hele marker om. En ting er blankt vand på marken, en anden ting er de eftervirkninger, det får. Jorden pakker sig, og der er stor fare for strukturskader, når man gerne vil ud i marken med gylle, handelsgødning og kemi, fordi man ser, at ens afgrøder trænger til opmærksomhed. Der er ingen simple løsninger på problemerne, og der skal flere redskaber fra værktøjskassen i spil, hvis vandmængderne i fremtiden skal kunne håndteres. Bedre vandledningsevne ned gennem jorden ved hjælp af bedre jordstruktur, større fokus på vedligehold af dræn, mere fokus på vandledningsevne i åer og vandløb og en regering, der er villig til at tage opgaven seriøst.