Med sit nye landbrugsudspil vil Alternativet presse deres ideologi ned over danskerne og fødevareproduktionen. Argumentet er som så ofte før Alternativets tre bæredygtighedsbundlinjer. Selv har jeg meget svært ved at se, hvordan tvang kan være bæredygtigt.
Alternativet vil tvinge alle forbrugere, som med god grund vil spise danske fødevarer, til at købe økologisk i 2040. Dem, som enten ikke vil eller har økonomisk mulighed for at købe 100% økologi, tvinges altså til at købe udenlandske fødevarer fra lande, der med al sandsynlighed har en mere klima- og miljøbelastende fødevareproduktion end den danske konventionelle produktion. Det er svært at få øje på bæredygtigheden i at afvikle noget af verdens mest miljøvenlige og ressourceeffektive produktion af konventionelle fødevarer.
Presset, som de økologiske priser lægger på forbrugerens pengepung, vil ramme dem med de laveste indkomster hårdest. De samme mennesker vil blive hårdest ramt af en afgift på oksekød. Ironisk at politiske forslag fra et parti, der taler om social bæredygtighed, er så åbenlyst socialt skæve. I Venstre mener vi, at alle skal have adgang og råd til gode, danske fødevarer. Vi skal få flere til at vælge dansk fx ved at sprede budskabet om, at dansk oksekød har den næstlaveste CO2-udledning i EU. Noget vi skal være stolte af og ikke skyde ned med en oksekødsafgift.
Dansk landbrug leverer i dag højkvalitetsfødevarer til enhver smag, både økologi og konventionelt. Vi har et opmærksomt, dygtigt og kreativt erhverv, der hele tiden udvikler nye produkter som svar på forbrugernes ønsker. Sådan skal det være. Omlægning til økologi sker af sig selv, hvis efterspørgslen er der. En tvangsomlægning, som Alternativet foreslår, vil koste vækst, arbejdspladser i landbrug og følgeerhverv og afvikle noget af verdens mest miljøvenlige fødevareproduktion. Det giver underskud på alle de tre bundlinjer.
Det kan godt være, at Alternativets udspil ser bæredygtigt ud, hvis man som Alternativet har de ideologiske skyklapper på. Men i Venstre foretrækker vi at se på, hvordan verden faktisk hænger sammen, når vi laver politik. I stedet for ideologisk blindhed er ideologi et fundament for vores politik. Fødevare- og Landbrugspakken er et eksempel på, hvordan vores politik er social-, økonomisk-, og miljømæssig bæredygtig ikke bare i ideologisk forstand, men i den virkelige verden. Med den målrettede regulering passer vi på vores grundvand og vandmiljø samtidig med, at muligheden for at gøde mere, hvor det giver mening, øger produktionen. Det har medvirket, at danske landmænd i 2017 havde et flot overskud på 5,8-6,8 mia. kr. Den øgede produktion øger også antallet af arbejdspladser i følgeerhvervene. Arbejdspladser der særligt i landdistrikterne er helt afgørende.
Alternativets landbrugsudspil vil være en regulær afvikling af landbrug i Danmark. En ideologisk massakre på vækst og arbejdspladser. Rammerne, der sikrer, at danske fødevarer fortsat er blandt verdens bedste, skal baseres på samarbejde ikke tvang. I Venstre foretrækker vi udvikling frem for afvikling.
