Dr. Rasmus Thamsen, der er leder af delstaten Slesvig-Holstens miljømyndighed - Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein, har ansvaret for et område med 4.200 landbrug, der er karakteriseret af høj produktion og højt udbytte.
Grundlaget for administrationen er omfattende og løbende målinger af 14 forskellige parametre på 270 faste målepunkter i vandmiljøet- og flere parametre er på vej.
Delstatens målinger rækker helt tilbage til 1991, og på den baggrund konkluderer Dr. Rasmus Thamsen, at kvælstofproblemer ikke skyldes mængden af gødning, men snarere lavt udbytte. Han kan se, at der ikke er sammenhæng mellem landbrugsdrift og højt kvælstofindhold i vandmiljøet. Tværtimod viser hans omfattende data, at der er højt kvælstofindhold i områder med stor menneskelig aktivitet, blandt andet intensiv turisme.
Højt udbytte gavnligt
Rasmus Thamsen kan konstatere, at det er bedst for vandmiljøet, hvis landbruget drives med høje udbytter.
- Gode landmænd giver optimalt landbrug. Det handler om andet end mængden af gødning. Jeg er stolt over, at vores landmænd har høje udbytter, fordi det indikerer, at der ikke er problemer med udvaskning og grundvand, sagde han for nylig, da en gruppe danske landmænd, konsulenter samt folketingsmedlem Hans Chr. Schmidt (V). besøgte ham i Tyskland.
Renere end regnvand
Ifølge Rasmus Thamsen har de fleste vandløb lavere forurening end regnvand.
Han fortæller desuden, at de ikke siden 1975 har kunnet påvise en udvikling i N-indholdet i vandmiljøet, men der er kommet færre udsving på kurverne.
På universitetet i Kiel har man data for alle næringsstoffer i vandmiljøet helt tilbage fra 1950. Indholdet toppede omkring 1980, og i dag er næringsstofindholdet i vandmiljøet ifølge Rasmus Thamsen lavere end i 1950.
Mange parametre
Myndighedernes egne målinger dækker hver dag siden 1991.
- Nitratdirektivet kræver kun fokus på nitrat, men vores specialister fandt ud af, at vi burde måle for mange flere parametre, fortæller Rasmus Thamsen.
- I dag måler vi også for mikroorganismer, Colibakterier, medicinrester med videre, fortalte han og tilføjer, at de følger målingskravene fra Nitratdirektivet.
- Og dertil kommer alt det, som eksperterne ønsker, at vi måler for, siger han.
N-P-forholdet
Rasmus Thamsen fortæller, at Slesvig-Holsten har et lavt N-niveau i mange vandløb, som dermed har prædikatet "god økologisk tilstand". Men den gode vandkvalitet er ikke et spørgsmål om indholdet af N.
- Det handler om N-P-forholdet, forklarer han.
Ifølge Rasmus Thamsen producerer bågrønalger N fra atmosfæren ligesom bælgplanter.
- Det er ny viden. Men derfor tilføres søer N for at løse problemer med blågrønalger, fortæller han.
Ifølge Dr. Thamsen har N en livsvigtig funktion.
- N giver os ilt. Vi bruger Nitrogen til at behandle hjertetilfælde. Så pointen er, at fosfor skaber problemerne, sagde han.
Hjælper landmænd
Hvis en måling pludselig viser rødt, skyldes det ifølge Rasmus Thamsen, at der er sket en fejl, og så gør myndigheden en indsats for at løse problemet frem for at dunke landmænd i hovedet.
- Hvis vi finder en problematisk måling, går vi til landmændene for at opklare og løse problemet, fortæller han.
Politisk beslutning
Det er delstatens politikere, der har vedtaget det omfattende måleprogram. Og det er dyrt. Der skal analyseres flere end 200.000 prøver hver måned. Men det giver stor viden.
- Vi finder stort set altid regnvandskvalitet i overfladevand, medmindre der har været et uheld et sted.
Rasmus Thamsen mener, at vi skal fokusere mere på atmosfæren, for N kommer i atmosfæren og falder dermed ned med regnen, hvis det ikke bruges i jorden.
