Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Gødningssag skal for Højesteret

Af Maskinbladet - 11. jun. 2018 KL. 16:06

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en straffesag mod en landmand for overgødning nu kan indbringes for Højesteret.

Højesteret skal nu tage stilling til en principiel sag om en landmand, der er anklaget for at bruge for meget gødning efter de regler, der gjaldt før vedtagelsen af Landbrugspakken, selv om han ikke har gødsket mere end tilladt efter de nugældende regler.

Sagen har allerede været ført i byret og landsret, hvor landmanden blev dømt, men nu har Procesbevillingsnævnet givet en af de sjældne tilaldelser til, at sagen kan komme for Højesteret.

citat startcitat start

- Vi har hele tiden ment, at landmanden skulle frifindes, fordi han i dag tilskyndes til at gøre det, som han er tiltalt for at have gødsket med før landbrugspakken.

Hans Aarestrup, direktør Bæredygtigt Landbrug

citat slutcitat slut

BL-advokat Hans Sønderby og advokat Uffe Baller skal føre sagen mod Rigsadvokaten.

Det var de samme to advokater, der i sin tid vandt den principielle randzonesag i 2015 ved Retten i Holstebro for Bæredygtigt Landbrug og Povl Blak Bojer.

Retssagsstrategi virker

Dermed blev anden gang lykkens gang for dansk landbrug, da Procesbevillingsnævnet tillod en landmands straffesag indbragt for Højesteret om påstået overgødskning efter de normer, som gjaldt før landbrugspakkens indførelse.

Landmanden blev kort før nytår dømt ved Vestre Landsret for overgødskning efter de dagældende normer. Sagen blev ført for Vestre Landsret og indbragt for Procesbevillingsnævnet med støtte fra Bæredygtigt Landbrug, som stillede sin advokat til rådighed ved siden af landmandens egen. Organisationen har støttet medlemmernes straffesager aktivt siden 2012 med afsæt i den viden, som organisationen har opnået gennem sin store gødningssag.

- Vi ser frem til at få sagen vurderet i Højesteret. Vi ser det som et blåt stempel af vores hidtidige retssagsstrategi. Landmænd skal have de samme rettigheder som alle andre borgere, som er i samme situation. Det vil sige, at når man i dag har lov til at gødske mere end det man var tiltalt for før landbrugspakken, bør man frifindes, udtaler organisationens formand Flemming Fuglede Jørgensen, som bakkes op af foreningens direktør.

Direktør Hans Aarestrup hæfter sig ved, at Højesteret, hvis den er i tvivl om resultatet, kan forelægge spørgsmål for EU-Domstolen:

- Vi har hele tiden ment, at landmanden skulle frifindes, fordi han i dag tilskyndes til at gøre det, som han er tiltalt for at have gødsket med før landbrugspakken, siger han.

Frifindelse

Landmandens advokat, Uffe Baller, Interlex glæder sig over opbakningen fra BL til sin klients sag:

- Jeg har mange sager som denne for landmænd, og jeg har stor tillid til, at Højesteret vil bakke op om sagens helt principielle spørgsmål. Vi går efter at vinde sagen - akkurat som randzonesagen i 2015, siger han.

Ifølge BL-advokat Hans Sønderby er sagens omdrejningspunkt fortolkning af Straffeloven, som indeholder en regel om, at hvis strafferegler lempes inden der er afsagt dom, skal landmanden frifindes. Men reglen har undtagelser, som blev til da reglen blev indført i 1930, og det er de undtagelser som er til diskussion.

- De undtagelser, som findes i den danske straffelov, er efter min vurdering ikke anvendelige på landmænd og landbrugspakken. Den ændring, som skete med landbrugspakken er andet og mere end bare en teknisk justering. Det var 25 procent procent mere gødning og ophør af et regime for undergødskning, som i knap to årtier har reduceret gødningskvoterne. Sagen handler derfor ikke bare om en teknisk justering i afdelingen for smådetaljer, men derimod om, at der ved beregningen af gødningskvoterne ikke skal ske reduktion efter landekvote og 10 procent reduktion fra Vandmiljøplan II og III. Et paradigmeskifte. Jeg er desuden enig med flere førende strafferetsadvokater i, at undtagelserne ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Det synspunkt har BL og jeg fremsat i de tre år, som er gået siden landbrugspakken, og det er et væsentligt principielt spørgsmål som Procesbevillingsnævnet nu har tilladt prøvet ved Højesteret. Godt, at nævnet var enige med os, siger Hans Sønderby.

Sager bør stilles i bero

Procesbevillingsnævnet består af en Højesteretsdommer (formand) en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og et medlem, der repræsenterer retsvidenskaben. Der gives tilladelse til indbringelse for Højesteret i ganske få tilfælde. Blandt sager om principielle spørgsmål tæller det, at sagen angår EU-ret. I 2016 modtog nævnet 221 ansøgninger og gav tilladelse til 29.

Bæredygtigt Landbrug agter nu at informere landets byretter om indbringelsen for Højesteret med opfordring om at overveje berostillelse af samtlige sager.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame