Carsten Christensen fra Skovgården er godt tilfreds med en ny kælvningsdetektor, som sender ham en sms, når der er brug for ham i stalden. Takket være systemet er der ingen ko, der kælver, uden at det bliver opdaget i tide.

- Jeg sagde ja tak, fordi vi lå med en lidt høj kalvedødelighed på 6,8 procent, og fordi vi var ved at arbejde os ud af en salmonella-status 2. Det var vigtigt for mig at kunne fjerne kalvene tidligt, så de ikke blev smittede, siger han ifølge Jysk Landbrugsrådgivning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden er kalvedødeligheden faldet og er lige nu på 5,7 procent.

- Kælvningsdetektoren fungerer helt fantastisk godt. Termometeret ser på ingen måde ud til at genere køerne, og dyrlægen har også sagt god for metoden, fortæller siger han.

Efter en testperiod har Carsten Christensen valgt at købe Vel'Phone-radiostation og 10 termometre samt 40 aktivitetsmålere til brunstmåling, som er et supplement til Vel'Phone-systemet.

Linds og opfinderen bag systemet vil på årets Agromek præsentere Vel'Phone.

Se film om systemet her.