Debat: Hvorfor skal staten ikke overholde loven?

Lad mig starte med at slå fast, at vi i landbruget også ønsker os et godt og sundt vandmiljø.

Der er store udfordringer med iltsvind i mange danske fjorde og kystvande. Få af de danske vandområder lever op til god økologisk tilstand, som er målet i 2027 jf. EU's vandrammedirektiv.

Problemet er, som vi ser det, at den nuværende indsats i vandplanerne ikke er tilpasset tilstrækkeligt til den enkelte fjord eller havområde og dets opland. Er det næringsstoffer, der udvaskes fra land, der er problemet og dermed også løsningen? Eller er det opfiskning af sten og brug af bundskrabende fiskeredskaber, der har ødelagt havbunden? Eller er det næringsstoffer fra udlandet? Eller er det en kombination af mange forskellige forhold?

Og netop her kommer vi ind til kernen i problemstillingen: På trods af over 30 års regulering og vandplanlægning med et ensidigt fokus på kvælstofreduktion er fjorde og have stadig ikke i god økologisk tilstand. Og patienten tildeles stadig den samme smalspektrede medicin: Reduktion af dansk kvælstof.

For vandområde nr. 140, Djursland Øst, som heller ikke er i god økologisk tilstand, er det endnu mere uforståeligt, at man ikke undersøger, hvilken medicin der skal redde patienten. I Vandplan II var der et råderum for ekstra kvælstofudledning, som på papiret gav plads til flere havbrug. I Vandplan III skal mængden af kvælstofudledning fra Djursland nu pludselig reduceres kraftigt, og forskellen på de to planer er på hele 37 procent. Det til trods for, at kvælstofudledningen fra Djursland kun bidrager til mellem 0 og 10 procent af algevæksten, mens resten af næringsstofferne kommer fra udlandet.

Jeg har både i høringssvar og i brev til de ansvarlige ministre bedt om en forklaring. Her har jeg alene fået det svar, at der skal ske et genbesøg af vandplanen, hvor man vil evaluere det faglige grundlag. Det kunne jo for så vidt også være i orden. Hvis ellers ikke, at landbruget på Djursland - mens tiden går - skal leve med en meget byrdefuld regulering i form af massive krav til dyre sædskifteændringer.

Tilmed er staten allerede klar over, at de i deres vandplan har fastsat en grænse for mængden af klorofyl ved god økologisk tilstand, som strider mod EU-regler på området. Det har et internationalt ekspertpanel allerede tilbage i oktober 2023 slået fast. Her kom det frem, at det EU-fastsate mål for klorofyl i blandt andet vandområde nr. 140 Djursland Øst, som på korrekt vis er anvendt i Vandplan I og Vandplan II, ikke er anvendt i Vandplan III. Her har staten fastsat sit eget mål - og det må man ifølge eksperterne ikke. Det er lovstridigt.

Hvordan kan det så være, at man som stat ikke skal rette op på konstaterede fejl uden ugrundet ophold? Vi har alle sammen brug for troværdige løsninger, hvor vi kigger både på indsatser på land og i havet, hvis vi skal nå i mål med god økologisk tilstand i nær fremtid. Det, der foregår lige nu, er ikke troværdigt.