Landboforeninger viser resultater for et forbedret vandmiljø til politikere

Ti jyske og fynske landboforeninger, repræsenteret ved tre formænd, havde onsdag fået foretræde for miljø- og fødevareudvalget på Christiansborg. Her præsenterede de nye perspektiver og resultater i det arbejde for et forbedret vandmiljø, som foreningerne arbejder med lokalt. Det skriver Velas i en pressemeddelelse.

Formændene havde tre budskaber med til udvalget:

Igennem de senere år har foreningerne brugt tid på lokalt at undersøge, hvordan man kan få livet tilbage til fjordene. Foreningerne og Syddansk Universitet, som for tiden foretager hotspotanalyser i Vejle og Odense, håber, at der bliver afsat flere penge til netop hotspots fra den akutpakke til at forbedre vandmiljø på 405 millioner kroner, som regeringen og aftaleparterne bag finansloven for 2024 har lanceret for at forbedre vandmiljøet i Danmark.

God spørgelyst

Formændene oplevede god spørgelys og opmærksom ved foretrædet.

- Det er godt, at vi havde en fagperson som Theis Krag fra Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, som går til stålet på hotspotanalysen. Det er den, der kan gøre, at vi kommer tættere målet med arbejdet, der ligger i oplandet. Vi ville jo gerne have haft mere tid, men heldigvis var der nogle af deltagerne, som rakte ud efterfølgende. På den måde kan vi også arbejde videre på bedst mulige konstruktive måde, siger Torben Povlsen, formand for L&F Centrovice.

Han bakkes op af Nis Hjort, formand for Vejle-Fredericia Landboforening.

- Det er jo vigtigt, at vi får bragt vores budskaber ind til beslutningstagerne i dette vigtige arbejde. Det gør, at vi har muligheden for at gøre det mere præcist, og få det bedst mulige ud af de midler, der bliver brugt på arbejdet. Det er rigtig vigtigt, siger han.

Fra venstre: Anders Ahrenfeldt, Theis Kragh, Nishjort og Torben Povlsen. Foto: Velas.

Flere lokale initiativer styrker vandmiljøet

Nis Hjort, som også er med i styregruppen for Sund Vejle Fjord, ønsker sig flere kystvandråd, fordi de lokale indsatser er afgørende for at få den gode økologiske tilstand tilbage.

- Vi har erfaring med, at partnerskaber bringer en bredere tilgang til at reducere presfaktorer. Med hotspots finder vi de områder, hvor vi skal foretage tiltag. Vi har brug for flere virkemidler og at udtænke virkemidler, der virker på netop den lokation. Virkemidlerne i den marine genopretning er også vigtige for at sikre god økologisk tilstand for vandoplandet, siger Nis Hjort.

I Vejle har man foretaget hotspots de seneste års tid og nu analyserer man på dem.

- Så kan vi se, hvor der er en belastning og finde tiltag på de områder, hvor der er mulighed for at gøre noget, siger Nis Hjort.

Hotspots ved Odense Fjord

Et af de fire kystvandråd er Odense Fjord, og ved Egensedybet er de lokale landmænd og Danmarks Naturfredningsforening gået sammen om at kortlægge, hvor kvælstofudledningerne kommer fra.

Her samarbejder lodsejere og frivillige om at indsamle vandprøver, som Syddansk Universitet bruger til at præcisere, hvor hotspots for udledning af kvælstof befinder sig.

På Syddansk Universitet er det Associate Professor, Theis Kragh, der er i gang med at foretage hotspots. Og står det til ham, skal en del af pengene fra akutpakken gå til at foretage flere hotspots.

- Vi udtager i blinde, når det gælder lavbundsområder. Ved Egensedybet har vi målt på noget, der ikke udleder kvælstof, og hvis vi ved, hvilke områder, der ikke udleder, kan vi kopiere, hvordan de områder ser ud. Ved flere hotspot analyser kan vi foretage færre udtagninger med et bedre resultat, da indsatsen bliver meget mere fokuseret, siger Theis Krag og fortsætter:

- Dette skal sættes i proces, og det eneste fornuftige er at bruge midler fra akutpakken på dette. Dermed udtager vi på et oplyst grundlag. Prisen for at lave analyser er relativt lille i forhold til, at vi så kan udtage mere effektivt, siger Theis Kragh.