Miljøstyrelsen: Vi kommer til at leve med PFAS i vores omgivelser

Miljøstyrelsen og andre aktører har de senere år fundet PFAS i miljøet stort set alle steder, hvor der er ledt efter det for eksempel i havskum, græs, jord, vand og vilde ænder.

Især havskum kan indeholde meget høje niveauer af PFAS, viste hovedresultatet af Miljøstyrelsens undersøgelse af badevand, havskum og soppesøer tilbage i i august 2023.

Resultatet bekræfter billedet fra tidligere undersøgelser, hvor der også er blevet fundet havskum med meget høje koncentrationer af PFAS, skriver Miljøstyrelsen.

Prøverne er taget i august 2023 på 11 lokaliteter langs den jyske vestkyst og fordeler sig på otte prøver af havskum, fem prøver fra soppesøer og 11 prøver af badevand.

- Vi kommer til at leve med PFAS i vores omgivelser langt ud i fremtiden, men eksperterne skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi undgår, at mennesker udsættes for PFAS i miljøet i sundhedsskadelige koncentrationer, siger kontorchef Jane Hansen fra Miljøstyrelsen.

Kvæg spiste forurenet græs

Fund af PFAS på kystvendte arealer er gået ud over flere landmænd, som bruger arealerne ved kysterne til afgræsningsarealer for Naturstyrelsen. Alene i det område Fjordland dækker er cirka 10-15 naturplejere kommet i klemme i PFAS-sagen.

I tre måneder var landmand Leif Holmgaard i Thy overladt til sig selv. Miljømyndighederne opdagede PFAS på græsarealer ved vestvendte kyster, hvor hans 180 kvæg afgræssende for Naturstyrelsen i Thy Nationalpark.

Men ingen myndighed orienterede Leif Holmgaard om, hvordan han skulle tackle situationen. De gav ingen besked om at tage dyrene hjem for at undgå yderligere optag af PFAS- gift fra græsset.

Mens miljømyndighederne drøftede, hvad de stillede op med PFAS-forureningen, stod Leif Holmgård tilbage med en regning, der skulle betales, og dyr der skulle have foder.

Ministerbesøg

Landboforeningen Fjordland mener, det er urimeligt, at den enkelte landmand skal betale for et samfundsskabt problem, som landmanden på ingen måde er skyld i eller har fået nogle advarsler omkring.

- Det kom jo som et lyn fra en klar himmel. Havde vi nu vist, hvad vi ved i dag om halveringstid og optaget gennem græs, så havde tingene måske set anderledes ud. Men det kan Leif Holmgård bare ikke bruge til noget i den økonomiske situation, han står i, siger formanden for Fjordland, Leif Gravesen.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) besøgte Leif Holmgaard for at høre om udfordringerne med PFAS.

- Jeg oplevede ministeren som lydhør overfor situationen. Han anerkender alvoren. Men han lovede ingenting, fortæller Leif Gravesen, formand for Fjordland, som deltog i besøget hos landmand Leif Holmgård.

Leif Holmgaard i Thy har endnu ikke fået en afklaring på situationen eller afklaring på, om han selv skal dække alle udgifter til ekstra foder. Formanden for Fjordland, Leif Gravesen forventer, at få nogle svar fra Miljøstyrelsen i løbet af de første uger i januar 2024.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) besøgte i oktober landmand Leif Holmgaard i Thy for at få indblik i konsekvenserne for landmanden, der har været tvunget til at tage sine dyr hjem i stalden, fordi afgræsningsarealerne på Agger Tange er forurenet med PFAS. Pressefoto: Fjordland.

Se også:

PFAS i græs koster landmand i Thy millioner i tab

Mulig erstatningskrav

I foråret 2023 stod 50 naturplejere med seriøse udfordringer. De kreaturer, der skulle sendes på sommergræs, måtte blive i stalden. Imens voksede ekstraudgifter til foder og eventuel staldleje sig op. Plejekontrakterne med Naturstyrelsen var sagt op, og landmændene afventede løsninger fra en arbejdsgruppe, som miljøministeren have nedsat.

Ida Storm, sektordirektør ved L&F Kvæg, anbefalede naturplejere, der var ramt af PFAS-sagen, at sørge for at dokumentere alle tab og ekstra udgifter, så de var forberedt på mulig erstatning.

Ida Storm, Sektordirektør L&F Kvæg. Pressefoto: L&F.

Se også:

Sektordirektør: Sørg for at dokumentere dine tab samt udgifter til foder og staldleje

Ekspertgruppe med anbefalinger

En gruppe af 10 eksperter er nedsat i en PFAS-videnstaskforce. Taskforcen skal i 2023 sikre et overblik over viden om forekomst, risici og spredning af PFAS i miljøet i Danmark og internationalt gennem litteraturstudier og for eksempel ved at inddrage eksperter og myndigheder fra andre lande, skriver Miljøstyrelsen.

Videnstaskforce om PFAS har 18. december afleveret en rapport der peger på videnshuller om PFAS i Danmark og har deri givet forslag til projekter, der kan igangsættes i 2024 for at "lukke" videnshullerne. Rapporten forventes at blive offentliggjort inden længe.

Videnstaskforcen fortsætter arbejdet i 2024, når det er besluttet hvilke projekter, der skal sættes i gang i det regi, ligesom taskforcen i slutningen af året vil ajourføre notatet over viden om PFAS med baggrund i ny viden.

Regeringen, LA, SF, Radikale Venstre og DF har afsat tre millioner kroner i 2023 og fem millioner kroner i 2024 til taskforcen om PFAS.

Nye regler fra 1. januar

EU har accepteret, at Fødevarestyrelsen fra 1. januar 2024 kan tillade, at får og køer kan afgræsse områder, der er forurenede med PFAS eller andre miljøfremmede stoffer i niveauer, som kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden.

Forudsætningen for, at dyrene kan komme på græs på de forurenede områder, er, at forureningen hverken går ud over dyrenes velfærd eller sundhed, og at forurenet kød og mælk fra dyrene aldrig ender hos forbrugerne.

Se også:

Fra nytår kan får og kvæg afgræsse PFAS-forurenede områder

Forskere, myndigheder, virksomheder og organisationer har været samlet til topmøde for at diskutere udfordringer og mulige løsninger på håndtering af de sundhedsskadelige PFAS-stoffer.

- Vi finder PFAS nærmest alle steder, hvor vi leder. Derfor er det afgørende, at vi får nogle værktøjer til at prioritere, hvor vi skal sætte ind. Jeg ser frem til en diskussion af, hvem der kan byde ind med hvilken teknologi, hvor er der mulighed for nye samarbejder, og hvordan vi kommunikerer om PFAS, så vi rummer alvoren, men ikke giver et unødvendigt højt bekymringsniveau, siger kontorchef Jane Hansen fra Miljøstyrelsen før topmødet.

Danmark har i samarbejde med en række andre EU-lande fremsat et forslag til en anvendelsesbegrænsning af PFAS, som skal dæmme op for fortsat udledning af stofferne til miljøet.

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har efter blandt andet dansk forarbejde offentliggjort et forslag til at begrænse fremstilling, brug og markedsføring af mere end 10.000 PFAS-stoffer.

Hvis forslaget vedtages vil det betyde et forbud mod PFAS i rigtigt mange produkter og drastisk reducere udledningen af PFAS til miljøet i hele EU.

Flere grupper af PFAS er allerede forbudt i EU. Og der er nu lovgivning på vej fra EU, der skal sikre at så mange produkter som muligt er uden PFAS.

Reglerne forventes at gælde fra 2025/26 og kommer til at omfatte mange tusinde PFAS. Forslaget er et af de mest omfattende i EU's historie, og hvis det vedtages, vil det blandt andet komme til at betyde, at der indenfor områder som forbrugertekstiler og kosmetiske produkter med mere ikke må anvendes PFAS.