Lyt til artiklen:

BL om spildevandsskandale: Dokumenteret lovløshed

00:00
Hastighed: ???x
01:54

Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald Jensen, er decideret rystet ovenpå Rigsrevisionens skarpe kritik af Miljøstyrelsens manglende tilsyn med udledning af spildevand de seneste mange år og er chokeret over det, som han betegner som den totale mangel på sanktioner ved lovovertrædelser.

- Det er nu dokumenteret sort på hvidt, hvad vi har sagt længe; der hersker lovløshed i forhold til at håndtere spildevandet i Danmark, siger Jørgen Evald Jensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han hæfter sig ved, at Miljøstyrelsen ifølge statsrevisorernes rapport både har manglet overblik over, hvem der udleder spildevand, og hvor meget der udledes. Men især, at hver 10. rensningsanlæg ikke har styr på tilladelserne til udledning af spildevand, og at der samlet set mangler tilladelser til overløbene i flere end otte ud af ti tilfælde.

- Nu må vi forlange, at denne rapport og meget skarpe kritik bliver fulgt op af handling, så der kommer styr på det her. Ellers bliver det umuligt at få genskabt tilliden til de offentlige myndigheder, der enten bevidst eller ubevidst har lukket øjnene for den massive forurening med spildevand, siger Jørgen Evald Jensen.

Efter kritik af tilsyn med spildevand kommer der nye tiltag fra Miljøstyrelsen

Se også:

Efter kritik af tilsyn med spildevand kommer der nye tiltag fra Miljøstyrelsen

- Hvis en landmand havde haft lige så lidt styr på sine tilladelser, var han blevet bombarderet med bunker af politianmeldelser fra statslige styrelser med efterfølgende store bødeforlæg. Og skandalen bliver jo ikke mindre grotesk af den iltsvindsdebat, der lige har præget mediebilledet overalt i landet. For nu ved vi, at de fordelingstal, som alle de kloge hoveder taler om i relation til spildevand og arealbidraget fra eksempelvis landbrug ikke er valide, siger Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør.