FRDK: Pløjefri dyrkning skal i spil som klima- og miljøvirkemiddel

Havmiljøet har det ikke godt. Hvem der er skyld i det, er svært at afgøre, men alle kommer til at gøre en indsats for at forbedre forholdene. Også landbruget.

Skriver Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.

- Stopper vi med at jordbearbejde reducerer vi landbrugets udledning. Vi ved, at reduceret jordbearbejdning både stopper erosion og mindsker udvaskning af skadelige næringsstoffer, siger Henrik Terp, der er formand for Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.

I Norge har man allerede indført reduceret jordbearbejdning som virkemiddel i de egne, hvor der er risiko for næringsstofudvaskning til vandmiljøet. For eksempel i en del områder omkring Oslo Fjord. Man giver desuden tilskud til direkte såning og efterafgrøder.

Mindre CO2-udledning

Klimaet har det heller ikke godt. Den moderne levevis har betydet en enorm afbrænding af CO2, og nu betaler alle prisen. Og alle kommer til at gøre en indsats for at minimere udledningen.

- For landbruget er løsningen på denne udfordring også reduceret jordbearbejdning. Mange peger på, at reduceret jordbearbejdning giver anledning til kulstoflagring i jorden, og endnu flere peger på, at det bremser udledningen af CO2, siger Henrik Terp, og forsætter -Blandt andet kigger EU den vej. De danske myndigheder vil heller ikke være en stopklods for at bruge reduceret jordbearbejdning som virkemiddel. De ved det allerede. Forleden meldte miljøministeriet ud, at det vil være en fordel at forlænge tilladelsen til glyphosat, fordi det er en forudsætning for pløjefri dyrkning. Ifølge et notat til Folketingets Europaudvalg fra Miljøministeriet har pløjefri dyrkning "en række fordele for miljø, klima og biodiversitet".

En fordel for landmanden

I dag dyrkes hver femte hektar pløjefrit. Flere og flere får øjnene op for systemet, der ikke alene er skånsomt for klima og miljø, men også landmandens jord og ikke mindst omkostninger.

- Reduceret jordbearbejdning er en stor fordel for landmanden, og det er derfor oplagt, at landbrugserhvervet selv kommer på banen med den her løsning, siger Henrik Terp. Han peger på, at den hverken kræver opførsel af nye fabrikker til biokulproduktion eller brug af midler som nitrifikationshæmmere. Alle tiltag, der ikke, ifølge hans opfatelse, kommer til at gavne landmanden. Han ærgrer sig over, at landbrugets innovationsinstitution Seges i deres opdaterede klimavirkemiddel.

- katalog igen overser pløjefri dyrkning. Også selvom FRDK adskillige gange har påpeget effekterne. - Det er en stor fejl overfor landbruget, miljøet og klimaet, at man ikke tager reduceret jordbearbejdning i betragtning, siger han.