Ploven var en tidsrøver hos Jørn Libak

I begyndelsen af 00'erne kom hverdagen til at se noget anderledes ud for Jørn Libak og hans far Kristen Libak. Indtil da havde Kristen Libak drevet landbruget med malkekøer og grovfoderproduktion, mens sønnen hjalp til ved siden af sit fuldtidsjob.

Men køerne blev sat ud, og Jørn Libak overtog al markdriften, mens han passede sit fuldtidsjob.

- Ploven var bare en tidsrøver, siger Jørn Libak.

I dag kan han ikke huske, hvor han fik inspirationen til pløjefri dyrkning. Men i hvert fald testede han den daværende såmaskine med harvetænder i en mark, hvor der var nedfældet gylle.

Det gik fint, og det har det gjort lige siden.

- Jeg kommer aldrig tilbage til ploven igen, siger han.

Enkelt system

I dag arbejder han fuldtid som værkfører på virksomheden Wolturnus, der producerer kørestole.

Derfor skal driften af de 180 hektar planteavl være nem. Også selvom sønnen Lasse Libak hjælper til ved siden af sit fuldtidsjob. Men driften er blevet nem med det pløjefri system, Jørn Libak kører med. Før vårsæd nedvisnes der med Round Up, inden der nedfældes gylle med en nedfælder med tand i 12 til 15 centimeters arbejdsdybde, og derefter sås der med en Lemken Solitair såmaskine med rotorharve.

Før vintersæd bliver der kørt med en ældre stubharve, der bearbejder i cirka 15 centimeters dybde før korn og i 25 centimeters dybde før raps, inden der sås.

Såningen klares med en Lemken Solitair såmaskine med rotor. Om foråret er der nedvisnet og nedfældet gylle inden, og om efteråret er der kørt med en ældre stubharve. Privatfoto.

Atypisk såmaskine til pløjefri dyrkning

Jørn Libak er meget tilfreds med rotorharve-såmaskinen. Den bearbejder jorden i fem til 10 centimeters dybde.

- Vi købte den i 2012 og er blevet rigtig glade for den. Om efteråret jævner den marken rigtig godt efter vores ældre stubharve, så det ikke er nødvendigt for mig at investere i en dyr, ny stubharve, fortæller han.

Systemet har bevist, at det fungerer. Jørn Libak har kørt pløjefrit i 20 år, og udgifterne er bare gået ned, mens udbytterne er gået op.

- Det kan selvfølgelig også tilskrives sortsudvikling, men vi har oplevet stigende udbytter, fortæller den nordjyske planteavler, der i gennemsnit ligger på seks til syv ton i vårbyg, otte til ni ton i hvede, 4,5 ton i raps og 6,5 til otte ton i rug, siger han.

Besparelserne i tid og brændstof er til at tage og føle på, og en anden stor fordel er, at marken afdræner meget bedre end da, der blev pløjet.

Der er godt liv i jorden i hveden af både rødder og regnorm. Privatfoto.

Udfordring med væselhale

En ting, der er begyndt at drille, er væselhale. De andre græsukrudtstyper er der godt styr på, men væselhalen er svær at bekæmpe med kemi.

- Jeg skulle have været mere påpasselig med det fra starten, men jeg tog det ikke alvorligt, så det bøvler vi lidt med, men endnu er det under kontrol, siger Jørn Libak.

En hel del vårsæd på grund af efterafgrødekrav og raps om efteråret, hvor der kan bruges midlet Kerb, er gode værktøjer til bekæmpelse, oplever han.

Ellers overvejer han, om direkte såning skal prøves for at undgå at få frøene blandet op i jordprofilen, men lade dem ligge på overfladen og gå til.

Udover væselhale er det eneste problem, at Jørn Libaks far, Kristen Libak, savner at pløje. Heldigvis har de et maskinsamarbejde med noget familie, og de har stadig en plov i det samarbejde.

- Min far får lov at pløje hos dem, og i år har han også pløjet et areal til bestøverbrak herhjemme, siger Jørn Libak.