Lyt til artiklen:

Fransk domstol forbyder to glyphosatmidler

00:00
Hastighed: ???x
01:11

To planteværnsmidler indeholdende glyphosat fra producenten Syngenta er af en fransk domstol blevet forbudt. Forbuddet skyldes mangelfulde analyser af, hvordan midlerne påvirker visse typer dyr, det skriver Reuters

Retten i Montpellier har annulleret tilladelsen til midlet Touchdown Systeme 4, med begrundelsen at forsigtighedsprincippet ikke var blevet respekteret. En lignende afgørelse faldt for midlet Touchdown Foret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et svar til Reuters kalder Syngenta afgørelserne for skuffende, og understreger at midlerne har været gennem omfattende tests, for at sikre at de var sikre i brug.

Syngenta forbeholder sig retten til at anke, og påpeger at midlerne endnu ikke er forbudt, i det der også skal bestemmes regler for udfasningen.

Tilbage i 2017 meddelte præsident Emmanuel Macron, at Frankrig skulle være glyphosatfri indenfor tre år. Macron måtte dog senere tilføje, at der skulle være brugbare alternativer, og EU-godkendelsen af glyphosat blev i december forlænger med et år.

Andre midler med glyphosat er fortsat tilladt i Frankrig.