L&F: Landbruget kan godt nå i mål uden klimaafgift

I en ny analyse ved navn "Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift - effekter af en drivhusgasafgift på danske bedrifter og deres udledninger", kommer Klimarådet frem til, at en CO2-afgift på 750 kroner pr. ton CO2e kan motivere landbruget til at implementere kendte klimaløsninger som for eksempel at investere i gylleforsuring og plante mere skov. Men det er ikke nok til at nå landbrugets klimamål i 2030.

Se også:

Klimarådet: CO2-afgift kan reducere udledning med 45 procent

Det vil nemlig kræve nye teknologier, og strukturelle ændringer i produktionen. Noget, som en afgift også vil bidrage til i følge rådet.

Det kommer dog med en pris, og en ny analyse fra Seges viser, at danske landmænd vil miste op mod syv milliarder kroner i årlig indtjening. Samtidig vil de samlede aktiver i landbruget falde med op mod 160 milliarder kroner i værdi.

Og det får klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring til at kritisere analysen

- Det er kritisabelt, at klimarådet ikke klart lægger kortene på bordet. Afgiften vil føre til en betydelig konkursbølge og medføre et kapitaltab på over 160 milliarder kroner. Klimarådets anbefalinger er at igangsætte denne konkursbølge, uden at de forholder sig til konsekvenserne, siger Niels Peter Nørring, som heller ikke giver meget for den hovedkonklusion, som Klimarådet drager.

Se også:

Seges analyse: Så mange milliarder vil ren CO2e-afgift koste landbruget

Dræner for kapital

For klimarådet mener ikke, at landbrugssektoren kan nå klimamålet uden en CO2e-afgift.

- Det er vi ikke enige i. Klimarådet ser bort fra helt oplagte muligheder for omstilling i landbrugssektoren. Det gælder for eksempel Bovaer, der vil kunne sænke køernes metanudledning med 25-30 procent. Klimarådet ønsker at beskatte de udledninger, hvor der ikke er reduktionsmuligheder. Landmanden bliver tvunget til at lukke denne produktionen - også selvom han er blandt de mest klimaeffektive i Danmark. Det giver ingen mening, hverken for klimaet eller landbrugets økonomi. Modellen vil blot dræne sektoren for den kapital, der er nødvendig for at investere i den grønne omstilling, siger Niels Peter Nørring, og afslutter:

- Klimarådet ser Danmark som en osteklokke. Deres model vil skabe lækage, rykke arbejdspladser til udlandet og forhindre Danmark i at udvikle de løsninger, der reelt kan gøre en forskel for klimaet.