BL kæmper stadig juridisk

Bæredygtigt landbrugs jurister har i 2021 arbejdet med en lang række retssager, hjulpet medlemmer med deres sager og skrevet mange høringssvar og kommenteret mange love fra Christiansborg.

Det fortalte formand Peter Kiær i sin beretning på foreningens generalforsamling i Horsens.

- Vores store gødnings- og vandplanssag kører fortsat. Vi skal ikke til EU - men fortsætter i det danske retssystem. Her har vi fået et vigtigt gennembrud, idet Vestre Landsret har anerkendt, at der i Danmark mangler et systematisk program til måling af prioriterede stoffer i vandmiljøet. Danmark måler kun i fire procent af de målsatte vandløb. EU kræver et systematisk og ganske omfattende måleprogram for alle målsatte vandløb. Det giver Landsretten os nu ret i, fortalte Peter Kiær.

Sejr i digesag

Peter Kiær fremhævede desuden, at Bæredygtigt landbrug har været med til at vinde en digesag, der har principiel betydning og kan betyde, at mange landmænd ikke behøver reetablere diger, der aldrig har eksisteret.

- Det er et meget stort gennembrud for retssikkerheden på området, sagde han.

Stiig Markager

Peter Kiær tog også fat på injuriesagen, som BL havde anlagt mod professor Stiig Markager, som blev frikendt i sagen.

- Men det blev samtidig slået fast, at Markager har udtalt sig som offentligt ansat forsker, ikke som privatperson, som universitetet påstod. Markager er således underlagt offentligt retlige regler, og det har vi udnyttet i det videre forløb, hvor vi påviser, at Markager i sine påstande om en stor stigning af udledning fra landbruget til vandmiljøet tager udgangspunkt i år 2010, et år, som Novana-forskerne, der står for de officielle tal, siger er fejlbehæftet. Dermed bliver Markagers tal og påstande også fejlbehæftede og utroværdige, sagde Peter Kiær.

Aktive lobbyister

Peter Kiær fremhævede desuden, at både Jørgen Evald Jensen og Nikolaj Schulz er involveret i flere ministerielle grupper og dermed medvirker til at bringe virkeligheden ind på Christiansborg.

Jørgen Evald er med i en teknikergruppe, der blandt andet arbejder med de indberetninger, vi alle skal lave til det offentlige.

- En ting er, at vi landmænd ikke selv kan indberette tingene, fordi det er for indviklet. Men systemerne virker slet ikke, de er uhensigtsmæssigt opbyggede, og de går ned gang på gang, og registreringer forsvinder. Det er fuldstændig uacceptabelt. Vi har protesteret mod det store it-tyranni, gang på gang. Derfor frygter vi også for den ansøgningsrunde, der er i gang i øjeblikket, sagde Peter Kiær.

Han slår fast, at systemerne må og skal laves om.

- De må og skal fungere. Bureaukrati-vanviddet må snart stoppe, og derfor foreslår vi, at for hver gang man laver en ny regel, skal man nedlægge en anden. Ellers er det skruen uden ende. Det har Canada gjort med held, vi bør tage ved lære af dem, sagde Peter Kiær.

Fremtiden

BL-formanden berørte også en række af de sager, som kommer til at præge den kommende tid.

- Som altid er gødning i centrum - og der er også andre opgaver nok: landbrugsaftalen, CAP-reform, klimaet, afgifter, pesticider, BNBO, mink, naturnationalparker, vandplaner, målinger og vandløb kommer til at fylde rigtigt meget det næste år, sagde han.

Og han mener, at Bæredygtigt Landbrug fortsat skal kæmpe for et stort, bæredygtigt, producerende og ansvarligt landbrugserhverv, der producerer til både danskerne og verdens befolkning.

- Det er faktisk ikke så lille en opgave - specielt ikke med den seneste udvikling. Krigen i Europa har vendt op og ned på mange ting - også for vores erhverv. Lige nu tordner fødevarepriserne i vejret. Energipriserne er mangedoblede, og der er mangel på komponenter til alle grene af virksomhedernes produktion. Den verdensomspændende energi- og forsyningskrise - der forstærkes af krigen - kan få meget alvorlige konsekvenser, og det kan ende med en flygtningekrise, der bliver langt værre end den, vi så i 2015.

Det er allerede begyndt, sagde Peter Kiær og påpegede risikoen for mangel på gødning, fødevarer, råvarer og meget mere.

Ændringer haster

Ifølge Peter Kiær kræver den aktuelle situation et opgør med en række produktionsbegrænsninger.

- Efterafgrøderne skal erstattes af højeffektive vinterafgrøder. EU's planer om at fjerne fire procent af dyrkningsarealet må stoppes. Samtidig skal krav om at tage jord ud af produktion til braklægning, vådlægning og andre formål ophøre - og de massive restriktioner, der allerede er pålagt dyrkningsjorden, rulles tilbage. NU. Det er nu, vi skal så, sagde Peter Kiær.

Han fastslår, at landbrugsarealer skal anvendes til fødevareproduktion til en verden, der ser ind i en fremtid med fødevaremangel.

- Vi repræsenterer kornkammeret i Europa - vi har pligt til at producere. Vi skal undgå en humanitær krise, sagde han.