Det bliver alligevel ikke ude på et vandværk på Midtsjælland, miljøminister Ida Auken (SF) tirsdag formiddag præsenterer regeringens sprøjtemiddel-strategi "Beskyt vand, natur og sundhed".

Pressemødet er flyttet il Miljøministeriet i indre København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Statsminister til pressemøde

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som i første omgang stod som deltager ved både præsentation, rundvisning og pressemøde på Regnemark Vandværk, er heller ikke med i det reviderede program.

Måske fordi hun klokken 11.30 skal holde sit sædvanlige tirsdags-pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet.

Læs mere om strategien

Ifølge Miljøministeriets pressechef Mette Thorn meldte statsminister Helle Thorning-Schmidt fra til arrangementet, men Mette Thorn ved ikke med hvilken begrundelse.

Ifølge pressechefen ville Ida Auken gerne have præsenteret udspillet på Midtsjælland, men der var så få journalister, der ville følge hende ud til vandværket, at det blev besluttet at flytte det til København.

Du kan læse mere om regeringens nye strategi her på maskinbladet.dk senere tirsdag formiddag.