Kommunerne kan nu forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringer

Med lovforslaget forpligter miljøministeren kommunerne til at udstede påbud om sprøjtestop i de boringsnære beskyttelsesområder, de såkaldte BNBO, hvis der omkring drikkevandsboringen er risiko for forurening, og hvis det ikke er lykkedes at få en frivillig aftale om sprøjtestop med lodsejeren, skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Kommunerne har hidtil haft mulighed for at udstede påbud, men nu bliver det en pligt.

- Vi er endnu ikke i mål med beskyttelsen af boringsnære beskyttelsesområder. Processen med at indgå frivillige aftaler er gået for langsomt, der mangler stadig alt for mange aftaler. Vi skal værne om vores dyrebare drikkevand, og det bliver derfor et lovkrav, at kommunerne skal forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringerne, hvis der ikke indgås frivillige aftaler, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Lovforslaget er en opfølgning på en indsats i tillægsaftalen til aftale om pesticidstrategi 2017- 2021 om at nedbringe risikoen for forurening i BNBO. En evaluering i 2022 foretaget af Miljøstyrelsen viste imidlertid, at de frivillige aftaler ikke havde haft den tiltænkte effekt, og regeringen besluttede, at tempoet skulle sættes op.

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens akutplan for BNBO fra juni 2023 og træder i kraft den 1. juli 2024. En frist på seks måneder giver lodsejere og vandforsyninger mulighed for at indgå en frivillig aftale om beskyttelsen af BNBO. Hvis fristen ikke overholdes, forpligtes kommunerne til at udsende påbud om sprøjtestop.

Sådan går det med beskyttelse af BNBO

Siden Miljøstyrelsens evaluering i 2022 er der indgået flere frivillige aftaler og gennemført flere indsatser i BNBO.

Trods fremdriften er beskyttelsesindsatsen dog mål, idet over 2.600 BNBO mangler at blive beskyttet. Kun én kommune har gennemført indsatser i alle de BNBO, hvor beskyttelse er vurderet nødvendig.

Derimod har hele 12 kommuner hverken gennemført indsatser eller indberettet tilbudte aftaler for nogle af deres BNBO med behov for beskyttelsesindsats. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man følge fremdriften i risikovurderingerne og beskyttelsesindsatserne. Her findes tre kort, som angiver status for de BNBO, hvor en beskyttelsesindsats er vurderet nødvendig kombineret med en procentvis angivelse af, hvor en frivillig aftale er tilbudt og/eller indsatser er gennemført i BNBO.

Hårdere metoder i brug

Miljøordførere fra partierne bag sprøjtemiddelstrategi for 2022-2026 udtaler:

- Det vækker stor bekymring, at under halvdelen af udsatte danske drikkevandsboringer er beskyttet mod sprøjtegift. Vi har derfor måtte erkende, at den hidtidige indsats ikke er været tilstrækkelig. Det er helt afgørende for at sikre vores alles drikkevand, og det kræver hårdere metoder taget i brug, siger Mette Abildgaard, miljøordfører for Det Konservative Folkeparti.

- Det er på én gang glædeligt, at regeringen nu vil indføre et lovkrav om sprøjtestop, og samtidig helt utroligt, at vi skal vente så længe på den nødvendige indsats for at beskytte vores dyrebare drikkevand. Vi har mange års erfaring med, at frivillige aftaler med landbruget ikke leverer, så vi foretrækker at vedtage et lovkrav, der virker med det samme, siger Søren Egge Rasmussen, miljøordfører for Enhedslisten.

- Vi skal beskytte drikkevandet og sikre, at fremtidige generationer fortsat vil have rent vand i hanerne. Gennemførelsen af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er et nødvendigt skridt på vejen. Vi ser også fortidens synder, f.eks. nitrat, rester fra træbeskyttelsesmidler, gamle nu forbudte pesticider og PFAS mv. melde sig i udfordringerne. Vi skal fortsat have stort fokus på drikkevandsbeskyttelsen, siger Erling Bonnesen, Venstre.