Miljøminister: Stop for brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer

For første gang nogensinde bliver det ved lov forbudt at bruge sprøjtemidler omkring danske drikkevandsboringer, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne nedsiver.

Regeringen er nu klar med den akutplan, der skal beskytte de danske drikkevandsboringer og samtidig kompensere de berørte lodsejere.

Miljøminister Magnus Heunicke oplyser i en pressemeddelelse, at han vil forpligte kommunerne til at lave forbud mod at bruge sprøjtemidler i områder omkring landets tusindvis af drikkevandsboringer, hvis der er risiko for forurening, og hvis vandforsyningerne ikke kan nå til enighed med lodsejerne om at stoppe med at sprøjte.

Akutplanen er målrettet de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder - også kaldet BNBO - der er områderne omkring drikkevandsboringerne.

Fem procent beskyttet med frivillige aftaler

I 2021 blev der konstateret rester fra sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i cirka 50 procent af de undersøgte drikkevandsboringer. I cirka 13 procent var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand.

- Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan nyde rent vand direkte fra vandhanen. Derfor vil vi fremlægge lovforslag om påbud om stop for sprøjtning de steder nær drikkevandsboringerne, hvor der er risiko for at sprøjtemidlerne ryger ned i vores grundvand, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Beslutningen kommer efter at en evaluering fra 2022, har vist, at det kun er lykkedes at beskytte fem procent af de boringsnære beskyttelsesområder mod sprøjtemidler fra landbruget gennem frivillige aftaler. Der har dog siden denne evaluering blev foretaget været fremgang, og de seneste tal viser, at ni procent af de boringsnære beskyttelsesområder, der har behov for beskyttelse, er beskyttet.

I 2019 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale om, at vandværkerne med hjælp fra kommunerne skulle indgå frivillige aftaler med landmænd om at stoppe med at bruge sprøjtemidler i områder tæt på drikkevandsboringer inden udgangen af 2022.

- Det er gået alt for langsomt med at beskytte områderne omkring vores drikkevandsboringer via frivillige aftaler mellem kommuner og lodsejere. Det bliver et lovkrav, at kommunerne skal forbyde sprøjtningen ved drikkevandsboringerne, hvis ikke det er lykkedes at indgå en frivillig aftale, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Han påpeger, at løsningen med et kommunalt påbud er et ønske fra både landbruget og vandværkerne, der leverer vand til danskerne.

- Det har vi i regeringen lyttet til, siger ministeren.

Lodsejere kompenseres

Lodsejere, der ophører med at anvende sprøjtemidler i BNBO vil blive kompenseret for tabt indtjening. Størrelsen af kompensationen vil indgå i de frivillige aftaler mellem lodsejere og vandforsyningen. I forbindelse med et påbud vil lodsejeren få mulighed for at få vurderet erstatningen af taksationsmyndighederne på ekspropriationslignende vilkår.

- Det er kun rimeligt, at vi kompenserer lodsejere med arealer, der viser sig at ligge i et boringsnært beskyttelsesområde, hvor der indføres sprøjtestop. Jeg er derfor glad for, at vi har fundet en model, der giver de berørte lodsejere sikkerhed for en korrekt kompensation, siger fødevareminister Jacob Jensen.

Krav kan træde i kraft i 2024

Det kræver en lovændring at forpligte kommunerne til at lave forbud. Lovforslaget vil blive fremsat i næste Folketingssamling, og kan træde i kraft i midten af 2024. Indtil da, skal indsatsen med at indgå frivillige aftaler fortsætte. For at sætte den indsats op i gear, vil Miljøstyrelsen etablere en digital platform på styrelsens hjemmeside, hvor der løbende føres en status over beskyttelsen af boringsnære beskyttelsesområder i alle landets kommuner. På baggrund af denne status målretter Miljøstyrelsen sin vejledning og opfølgning til de kommuner, der er længst fra mål med beskyttelsen af BNBO, med henblik på at sikre, at der også er fremskridt i disse kommuner.

- Evalueringen viser, at det har været en vanskelig opgave for kommunerne og vandværker at indgå frivillige aftaler, der beskytter drikkevandsboringerne mod sprøjtemidler. Nu målretter vi hjælpen fra myndighederne til de kommuner, der har sværest ved at løfte opgaven. Det vil være en fordel for både vandværker, lodsejere og kommuner, at aftalerne indgås frivilligt, så vi undgår, at kommunerne skal skride ind med forbud, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Kravet om kommunale forbud vil træde i kraft i midten af 2024.

Udover akutplanen sætter miljøminister Magnus Heunicke gang i en kortlægning af Danmarks grundvand. Kortlægningen skal udpege, hvor vores drikkevand er truet af forurening, og hvor der er behov for en ekstra indsats for at beskytte det. Kortlægningen begynder med et pilotprojekt på Fyn, og erfaringerne herfra skal bruges, når kortlægningen trinvist opskaleres og udrulles til hele landet fra næste år.