Ansøgere, der har søgt tilskud under ordningen Privat skovrejsning 2019, kan fra 21. april 2020, søge om dispensation til at igangsætte deres skovrejsningsprojekter, når de har modtaget deres fredskovsafgørelse fra Miljøstyrelsen, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Normalt må skovrejsningsprojekter først sættes i gang, når en fire ugers klagefrist på fredskovsafgørelse er udløbet, men dispensationen giver nu ansøgerne mulighed for at gå i gang med deres skovrejsningsprojekt for egen regning og risiko, selvom klagefristen endnu ikke er udløbet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dispensation

Muligheden for dispensation gælder for dig, der har modtaget dit tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og din afgørelse om fredskovspligt efter skovlovens §4 fra Miljøstyrelsen, men hvor klagefristen for fredskovsafgørelsen endnu ikke er udløbet.   Med dispensationen kan du kan påbegynde forberedelser til skovrejsning såsom planlægning, indkøb af planter og eventuel forberedende jordbearbejdning, men også foretage plantning og hegnssætning. Hvis du sætter dit skovrejsningsprojekt i gang før klagefristen udløber, skal du være opmærksom på, at det sker for egen regning og risiko, skriver Landbrugsstyrelsen.

Det betyder blandt andet, at såfremt projektarealet ikke som forventet opnår helt eller delvist fredsskovpligt, vil tilsagnet helt eller delvist bortfalde.Ansøg via mail til LandbrugsstyrelsenDu skal søge om dispensation ved at udfylde det ansøgningsskema, som du finder på Tilskudsguiden. Hent ansøgningskemaet her.