Landskonsulent hos Seges anbefaler de danske maskinstationer, at man allerede fra i morgen går over til indkøb af luftbremser på traktor og redskab.

Det er ikke første gang du læser om valg af bremse-strategi her på Maskinbladet. Og det er der en rigtig god grund til. For det er hammer vigtigt, at der vælges rigtigt, og der skal vælges nu.

- Fra 2025 må der ikke leveres traktorer, der kan betjene påhængskøretøjer med et-kreds bremser, fortalte Henning Sjørslev Lyngvig, landskonsulent hos Seges, som på Danske Maskinstationer & Entreprenør Vidensdage 2020 holdte et indlæg om bremse-strategi.

- I kan lige så godt sadle om nu, hvis I ikke allerede har gjort det, slog han fast med begrundelsen i, at efter 2025, men de "gamle" redskaber, som købes i morgen med et-kreds bremser ikke benyttes på nye traktorer, som købes efter 1. januar 2025.

- Derfor skal I vælge det rigtige system nu, og mulighederne er enten hydraulik eller luft. Personligt synes jeg I skal vælge luft, og det skyldes alene prisen og handlefriheden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han fortæller, at reservedele til luftanlæg på påhængsredskaber kan handles overalt, og er i langt de fleste tilfælde væsentligt billigere end komponenter til hydrauliske-bremser.

Dog kan prisen på luftanlæg på traktorer være dyre i indkøb sammenlignet med hydrauliske bremser.

Læs mere om de nye bremse-krav HER

Vælg også det rigtige luft-udtag

Ligesom Helge Plougmann Nielsen fremhæver tilkoblingen med DuoMatic som en særdeles interessant tilkoblingsløsning, så bakker Henning Sjørslev Lyngvig ham op:

- Det er smart, og kan man ligeså godt indstille sine traktorer og redskaber til. Alle producenter kan levere denne løsning.

rich-media-2
DueMatic tilkoblingen er langt mere driftssikker og hurtigere end de traditionelle tilkobling med luftslanger. Foto: Morten Damsgaard.