Amazone har hængt den nye Cenio-harve op i loftet for at vise, at der er tale om en ny letvægtsharve.

Cenio er navnet på en ny tre-bullet harve fra Amazone, som bliver en udvidelse af harve-programmet med ny konstruktionsplatform.

- Harven bliver en lillebror til Cenius-harveprogrammet, og bliver en letvægter, som ikke kræver mere end 200 hestekræfter for fire meter arbejdsbredde, fortæller Anders Clemmensen, produktchef hos Brøns Maskinforretning, som er den danske importør af Amazone i Danmark.

På Agritechnica viser Amazone da også, at der virkelig er tale om en let harve, da man har hængt den op i loftet over standen.

rich-media-1
Den nye harve leveres fra tre til fire meter arbejdsbredde. Foto: Amazone

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Rørprofil

Cenio kan leveres i tre forskellige versioner på henholdsvis tre, 3,5 samt 4,0 meters arbejdsbredde, og den fire meter version kræver blot 190 hestekræfter ifølge Amazone.

- Harven er konstrueret af rørprofiler, hvilket gør rammen stærk, da profilerne for tandholdere er uden kanter. Dermed opretholder vi den velkendte styrke, med nu med lettere konstruktion, fremhæver Anders Clemmensen.

Harven kan bruges fra fem til 25 centimeters arbejdsdybde og tænderne sidder med 30 centimeters afstand.

Harven kan vælges i yderligere to versioner, hvor der på den Cenio Special er springbolte som stensikring, mens Cenio Super har fjedre til stenudløser.

- At Cenio Super er lettere end Cenius Super afspejles også på fjedre-stensikringen. Mens Cenius Super har 600 kg skærtryk, har Cenio Super 450 kg skærtryk, hvor den maksimale arbejdsdybde også er reduceres fra 30 cm hos Cenius Super til 25 cm på Cenio Super, udtaler Anders Clemmensen videre.