Nu er krisen så småt ved at være forbi, og derfor begynder vi igen at sænke barren for, hvornår vi skal gå ind i kampen for at hente den sidste krone. Men er det fornuftig?

Når jeg kommer rundt i landet, oplever jeg en spirende optimisme, selvom mange sikkert vil påstå, det ikke er tilfældet, når de ser det på skrift.

Byggeriet er så småt på vej i gang igen, og virksomhederne oplever igen, at der bliver tænkt på andet end det absolut mest nødvendige. Desværre oplever jeg, at nogle af de uheldige vendinger fra før krisen er vendt tilbage på den anden side. Når man begynder at omtale 1.000 kroner som småpenge, og taler om at en merpris på 50.000 er småpenge i det store spil, så frygter jeg, at vi har glemt, hvad penge er.

...I en virksomhed er alle investeringer penge som tages fra bundlinjen lige nu, og derfor skal de altid ende med at bidrage med en værdi på bundlinjen, som over en årrække minimum tilsvarer den værdi investeringen har, og helst mere...

Nu må det ikke lyde som om, at jeg ikke ved, at man kan spare sig fattig, som nogle ynder at sige, eller at man i et byggeri til millioner kan tale om, at en mindre investering oveni kan være en fornuftig investering i det store spil, men mere som en frygt for, at vi ikke forstår vigtigheden af omkostningsbevidstheden ved selv de små investeringer.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind