Lyt til artiklen:

Flere smittede på DanPork i Randbøl

00:00
Hastighed: ???x
01:59

I takt med at smittetrykket generelt har været stigende i samfundet samt at flere kolleger i branchen har været ramt af covid-19, har DanePork valgt at lade samtlige medarbejdere teste mandag morgen den 2. november - og resultatet var overraskende.

Siden corona-virus lukkede Danmark ned, har slagteriet gjort alt for at beskytte medarbejderne og virksomheden ved at følge myndighedernes retningslinjer og i nogle tilfælde endda gået et skridt videre. Så sent som fredag i uge 42, var der besøg af Arbejdstilsynets Coronateam, hvor alt var i orden, skriver slagteret i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men i dag er der desværre konstateret smitte hos flere medarbejdere i forbindelse med testen. Et privat aktør har stået for test af samtlige medarbejdere, som før testen var symptomfrie - og hvor testen desværre viste, at et større antal var smittede, fortæller Leo Grønvall, CEO hos DanePork.

- De smittede er derfor sendt i karantæne og en hurtig smitteopsporing af deres nære kontakter er indledt. Vi er derudover i tæt kontakt med myndigheder og Vejle Kommune omkring håndteringen samt en plan for det videre forløb. I morgen den 3. november kommer Region Syddanmarks mobile testcenter for at verificere resultaterne af den interne test, tilføjer han.
Leo Grønvall ser med stor alvor på situationen, der nu har ramt den privatejede virksomhed.

- Jeg har stor tiltro til, at vi sammen og i samarbejde med sundhedsmyndighederne nok skal få situationen under kontrol. Vi følger udviklingen meget tæt og deler vores informationer med
myndighederne - og vi får løbende deres vurdering, så vi bliver bedst muligt klædt på til at tage nye skridt for at inddæmme smitten, uddyber han.

- Vi vil naturligvis holde vores leverandører og kunder opdateret såfremt det skulle få indflydelse på produktion og leveringstider. Endelig er det vigtig at fastslå, at covid-19 ikke smitter gennem
fødevarer jf. WHO og Fødevarestyrelsen, slutter Leo Grønvall.