Frem til den ugentlige svinenotering, der offentliggøres i dag, vurderer markedsanalytiker Markus Fiebelkorn, at prisen måske vil falde igen - måske med 30 øre - men han tror ikke på, at vi dermed oplever starten på en større nedtur for svinepriserne.

- Der mangler jo svinekød på verdensmarkedet i øjeblikket, og kineserne har åbenbart styr på tingene derovre og efterspørgslen er god. Danish Crown har meldt positivt ud om bestillinger fra detailmarkedet, så jeg ser ikke noget grundlæggende tegn på, at vi ikke skulle komme til at se relativt stabile priser her i foråret og de kommende par måneder. Folk spiser jo svinekød uanset, siger Markus Fiebelkorn til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tyske priser påvirker

- Men markeder reagerer jo altid med prissænkelser, når der kommer usikkerhed. Det har vi set de seneste to uger i Tyskland, og det påvirker selvfølgelig også det danske marked. Så ja, priserne kan falde, men jeg regner ikke med en voldsom nedtur - altså at vi kommer ned under 11 kr, det tror jeg ikke på.

Markus Fiebelkorn vurderer dog, at vi nok ikke får det vanlige sæsonmæssige opsving.

- Når vi skal undgå sociale kontakter, vil det have en indflydelse på grillaktiviteterne, for det er jo noget vi gør i fælleskab. Så det vil have en effekt, men i hvilket omfang er det for tidligt at komme med et bud på, siger han.