En vognmand fra Kolding er én af de i alt 11 vognmænd, der er tiltalt for ulovlig transport af dyr, skriver jv.dk. Vognmanden er tiltalt i 125 forhold fra den store sag, der rummer over 1000 forhold.

I anklageskriftet står der, at vognmanden angiveligt har transporteret svin i op mod næsten 30 timer længere, end hvad der er tilladt. Det skulle være sket på ture fra Danmark til Italien i en periode mellem december 2016 til april året efter, skriver jv.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge EU-lovgivningen skal svin have mulighed for at hvile i et døgn samt få foder og vand, efter de er transporteret i 24 timer.

Vognmanden fra Kolding har ifølge anklageskriftet kørt med svinene i over 50 timer i træk.