Schauer Agrotronic har med en nyudviklet faresti forsøgt at gøre det lettere at øge soens bevægelsesfrihed og samtidig beskytte pattegrisene.
Den østrigske producent af staldinventar Schauer Agrotronic har på EuroTier udstillet en nyudviklet faresti kaldet WingFree, der tilbyder soen større bevægelsesfrihed end i en traditionel kassesti
I de første dage af pattegrisenes liv kan soens bevægelse begrænses. Når de kritiske dage er ovre, kan pladsen udvides. I følge producenten er det let for personalet at udvide soens plads ved at åbne to vinger i den ene side.