LDM har længe haft et ønske om en oversigt over mulighederne for at få tillæg til mælkeprisen i Arlas medlemslande.

Selvom Steen Nørgaard Madsen, bestyrelsesmedlem og formand for det danske Arla-område i Danmark, bekræfter overfor Agriwatch, at listen er lagt ud til andelshaverne, er LDM ikke enig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en mail til deres medlemmer skriver LDM:

- Arla Foods har lagt en liste over prisparametre på Arlafarmers, men blottet for betingelser for, hvordan man får tillæggene, hvilket er den væsentligste del af den oplysning LDM har aftalt med Arla Foods.

- Det er tydeligt, at Arla’s bestyrelse løber fra sit ansvar og indgåede aftaler, og man kan kun gisne om, hvorfor bestyrelsen modsætter sig at udlevere fyldestgørende oversigter over krav og principper for hvert enkelt tillæg til Arlas egne andelshavere, siger Kjartan Poulsen, formand for LDM.