Vestjysk Landboforening har gennem de seneste godt fem år haft stærk fokus på opdrættet og hygiejnen i deres nærmiljø. Det gælder specielt i besætninger, der har brugt et koncept med øgede mælkemængder.
- Alt andet lige ved vi, at store mælkemængder stiller høje krav til driftsleder og kalvepasser, når det skal lykkes, og tilvæksten skal modsvare fodringsniveauet. Det forklarer kalverådgiver Rikke Engelbrecht fra Vestjysk Landboforening.
Fodring med store mælkemængder kunne sagtens lade sig gøre med sødmælk fra besætningen. Men i besætninger, der skiftede over til mælkeerstatning, da mælkekvoten forsvandt, fik nogle sig en brat opvågning.
For pludselig var det i nogle besætninger umuligt at holde kalvene sunde.
- Vi rettede derfor blikket mod mælkeerstatningerne, der blev brugt, fordi det var den eneste afgørende forskel, konstaterer hun.
Høje kimtal
En af de kunder, Vestjysk Landboforening har arbejdet med, har cirka 400 årskøer.
- Han havde gennem en lang periode haft en meget lav frekvens af diarre. Men pludselig var billedet, at 25 procent af alle kalve var ramt, fortæller Rikke Engelbrecht.
Indtil april måned blev der udfodret pasteuriseret råmælk og sødmælk til kalvene. Men for at få mere mælk i tanken til mejeriet, blev der skiftet over til mælkeerstatning i stedet for sødmælk.
Efter en gennemgang af rutinerne blev der udtaget prøver og lavet analyser af mælkekvaliteten.
- Så begyndte vi at undre os over resultaterne, fastslår hun.
For der var flere bakterier end forventet, og det satte gang i en ny analyserække i samarbejde med Food Diagnostics og det anerkendte, akkrediterede laboratorium ALS.
Bakterier giver problemer
I USA viser studier, at uønskede bakterier over 10.000 CFU pr. gram kan give problemer hos sensitive kalve, og alt over 100.000 CFU pr. gram er yderst problematisk med hensyn til diarre hos alle kalve.
Ved analyse af bakterier i mælkeerstatninger bestemmes det totale antal bakterier, som ikke er mælkesyrebakterier - disse kan både være naturligt til stede og tilsættes ofte.
Det er også relevant at teste for Enterokok bakterier, idet de ofte er tilsat for at styrke kalvenes tarmflora. Dermed kan man se hvor stor en andel af fremmedkim, som er Enterokokker.
Forskellen mellem Enterokokker og fremmedkim er de "uønskede" bakterier.
Tre rigtig slemme
For nylig har Vestjysk Landboforening igen udtaget prøver af syv forskellige mælkeerstatninger på fuld forskriftsmæssig måde.
- Det viste sig, at tre af de syv var over den maksimale grænse på 100.000 såkaldte CFU pr. gram, fastslår Rikke Engelbrecht
Af resten var kun to under den anbefalede grænse på 10.000 CFU pr. gram - og således hygiejnisk set i topkvalitet.
Dermed var der også to mælkeerstatninger, som lå lidt over det ønskede niveau med hensyn til bakterielt indhold.
I samtlige mælkeerstatninger blev vandaktivitet (aw) bestemt, og alle var under 0,6 aw. Dermed er de mikrobiologisk stabile fra fabrikken. En forurening med bakterier på lager og/eller under transport kan dermed udelukkes.
Pas på hygiejnen
Naturligvis er der også en risiko for, at man som kalvepasser selv forurener sin mælkeerstatning til kalvene i forbindelse med opblandingen.
- Det er væsentligt, at der opretholdes en høj hygiejne omkring blandekar/omrører og ikke mindst, at mælken ikke står for lang tid, påpeger Rikke Engelbrecht.
Det er summen af bakterier i mælkepulveret fra fabrikken og dem, som tilsættes/opformeres under håndteringen, som giver den endelige kvalitet, kalvene får i deres maver.
Men første trin i at løse problemet vil altid være, at mælkepulveret i udgangspunktet indeholder så få uønskede bakterier som muligt.
Som landmand bør man overveje, om det er et bedre alternativ at gå tilbage til at bruge egen mælk frem for at købe mælkepulver af tvivlsom kvalitet.
Eller også bør man stille krav til leverandørerne af mælkeerstatningen.
- Man kan forlange at få et certifikat fra uafhængigt dansk akkrediteret laboratorium på hver enkelt batch før levering, foreslår hun.
På den måde kvalitetssikres det mælkepulver, man anvender.
Branchen bør handle
Hos Vestjysk Landboforening er der frustration over at skulle være først omkring de problemer, der er og kan være med mælkeerstatninger.
- I USA har man for længst indført en standard for kvaliteten af mælkeerstatninger til kalve, så mælkeproducenterne kan føle sig trygge ved at bruge dem.
- I Danmark er der absolut ingen kontrol med kvaliteten, påpeger Ida Ringgaard.
Hun mener, at det er en oplagt opgave for fællesskabet at tage sig af den slags problemer.
- Det burde ikke være os, der er rykker på det her, men Seges, mener hun.
Både Ida Ringgaard og hendes kollegaer håber dog på, at initiativet fra Vestjysk Landboforening sætter gang i at få skabt en dansk standard på området.
- Vi opfordrer branchen til at agere, og Vestjysk Landboforening stiller fortsat gerne op til at få løst problematikken, fastslår Ida Ringgaard.
