Tørken i 2018 vil betyde lavere udbytter, og afgrøderne vil ikke optage lige så meget kvælstof fra jorden som normalt. Tørken kan også betyde, at det bliver vanskeligt at opnå tilstrækkeligt veletablerede efterafgrøder, som kan opsamle det overskydende kvælstof effektivt. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelese.
Styrelsen følger udviklingen i tørkesituationen tæt, og mener der stadig er mulighed for, at situationen ændrer sig. Hvis vejret ændrer sig, kan græsudlæg og efterafgrøder fortsat nå at spire.
Tilstrækkeligt veletablerede
Efterafgrøder skal senest være sået den 20. august. MFO-græsudlæg skal være etableret senest 30. juni. Ved kontrollen vurderer Landbrugsstyrelsen, om afgrøderne er tilstrækkeligt veletablerede. Det betyder, at det ikke kun er udsåningen, der ligger til grund for godkendelse af arealer med afgrøderne.
Efterafgrøder uanset vejrlig
Tørken betyder, at afgrøderne ikke har optaget lige så meget kvælstof fra jorden som normalt, og derfor vil der potentielt være mere kvælstof tilbage i jorden end normalt. Dette overskud kan risikere at blive udvasket til vandmiljøet i efteråret og næste vinter. Derfor er det lige så vigtig, at der bliver sået de påkrævede efterafgrøder i år som i år med normal nedbør.
Landbrugsstyrelsen appellerer derfor til, at landmændene gør deres bedste for at opnå veletablerede efterafgrøder under de givne omstændigheder og/eller vælger alternative virkemidler til at opfylde kravene om efterafgrøder.
MFO-efterafgrøder
Der er frist frem til 20. august til at etablere MFO-efterafgrøder, og det er endnu for tidligt at vurdere udviklingen af tørkesituationen frem til denne frist. Med hensyn til udsået MFO-græsudlæg, der er dårligt fremspiret, vil styrelsen vurdere udviklingen i tørkesituationen, og hvis den ikke ændrer sig, vil styrelsen overveje, om der er tale om ekstraordinære omstændigheder, som giver mulighed for at åbne op for en udskyldelse af såfristen eller en tilpasning af dækningsgraden af MFO-afgrøderne på markerne med videre.
Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder
Disse ordninger er designet fleksibelt til at kunne håndtere år som i år, hvor det kan være vanskeligt at etablere efterafgrøder. Du kan i år som dette trække på bedriftens overskydende efterafgrøder fra tidligere planperioder (efterafgrødebanken). Det er også muligt at overdrage overskydende efterafgrøder mellem bedrifter inden for samme planperiode. I sidste ende kan du nedsætte kvælstofkvoten for det følgende forår, hvis det ikke er muligt at etablere efterafgrøderne eller få overdraget efterafgrøder fra andre bedrifter.
Frivillige og obligatoriske målrettede efterafgrøder
Du kan ikke anvende overskud i efterafgrødebanken eller overskydende efterafgrøder fra anden bedrift, men du kan vælge reduceret kvælstofkvote for det følgende forår. Hvis efterafgrøderne ikke lever op til kriterierne om etableringsgrad, er styrelsen nødt til at underkende arealet på en kontrol, og bedriften får nedsat kvælstofkvoten for det følgende forår. Har du ansøgt om tilskud til frivillige målrettede efterafgrøder vil dit tilskud desuden blive reduceret, hvis efterafgrøderne ikke lever op til kriterierne om etableringsgrad. Du kan efter reglerne om tilskud til frivillige målrettede efterafgrøder ansøge om at fastholde dit tilskud, hvis efterafgrøden er forsøgt udlagt men ikke tilstrækkeligt fremspiret Du vil dog få en kvotereduktion uanset, hvis efterafgrøderne ikke er tilstrækkeligt fremspiret.
Kvægundtagelsen
Hvis du har en undtagelsesbedrift, kan du komme i en ekstra svær situation, hvis græsudlægget og græsefterafgrøder ikke spirer på grund af tørken. Bestemmelserne i den såkaldte kvægundtagelse stammer direkte fra en afgørelse fra EU-Kommissionen. Hvis tørken fortsætter, vil Miljø- og Fødevareministeriet derfor tage kontakt til EU Kommissionen og drøfte mulighederne for håndtering af udfordringen. Det er fortsat vigtigt, at du har sået græsset og derfor gjort alt for at græsset kan etablere sig så snart vejret tillader det.
