Over en bred kam er danskerne enige om, at klimaet står øverst på dagsordenen af de problemer, vi skal have løst, fortæller FRDK i en pressemeddelelse.
Men når det er sagt, så kniber det med enigheden. For så går der varetagelse af forskellige kæpheste i løsnings-paletten. Så meget, at nogle oplagte muligheder overses eller tilsidesættes.
- Vi kan som landmænd spille en afgørende rolle uden store omkostninger. Og det uden at investere en masse i at udvikle teknologi, som vi også skal vente på i årevis, påpeger Henrik Terp, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK).
Han suppleres af næstformand Søren Ilsøe:
- Som landmænd kan vi nemlig begynde at dyrke vores jord meget mere klimavenligt, end de fleste af os gør nu, fremhæver han.
En fordel for kvægbruget
Det kan få afgørende betydning for blandt andet mælkeproducenterne, at der lagres så meget kulstof i jorden som muligt inden for den ramme, EU har for den type klimatilpasning.
For jo mere kulstof, der lagres i jorden, jo mindre skal mælkeproducenterne reducere køernes udledning af metan - sagt på en lidt forsimplet måde.
- Vi kan med andre ord hjælpe hinanden med den forestående klimatilpasning, fastslår Henrik Terp.
Initiativer udebliver
Faktisk har Danmark som nation skrevet under på, at vi vil medvirke til at lagre lige så meget CO2 i vores landbrugsjord, som udledes fra afbrænding af fossile brændsler. Det gjorde vi ved COP 21 i Paris i 2015, hvor en dansk embedsmand underskrev det franske ?4 per 1000? initiativ.
- Men siden er der ingen politiske initiativer taget til at udnytte denne oplagte mulighed, fastslår Henrik Terp.
Han forklarer, at FRDK har banket på mange døre hos politikere og organisationer samt henvendt os til medierne og prøvet på at trænge igennem til overfladen.
- Heldigvis er det begyndt at trænge ind. Men som nation står vi nu i en situation, hvor vi meget snart skal tage den store beslutning om, hvordan vi i de kommende år skal tilpasse os de stillede EU-klimakrav, forklarer Søren Ilsøe.
Brug markerne
Regeringen er lige kommet med sit udspil, som oppositionen kritiserer for at være for landbrugsvenligt. Grønne organisationer er ligeledes kritiske.
- Fælles for dem er, at de ikke direkte nævner, at landbrugsjorden er en kæmpe resurse til lagring CO2 i form af kulstof, fremhæver Søren Ilsøe.
Desværre er det mest det modsatte, som er sket. Nemlig at landbrugsjorden har tabt kulstof.
- Heldigvis er det sådan, at den proces relativt nemt kan vendes samtidig med, at en række andre store fordele kan høstes af såvel vi landmænd som samfundet som helhed, påpeger Henrik Terp.
Metoden er at dyrke markerne med minimal forstyrrelse af jorden, dække af afgrøde og/eller afgrøderester hele tiden og aldrig samme afgrøde to gange i træk.
Det kalder FRDK og mange andre Conservation Agriculture. Andre kalder det den tredje vej. Det vigtige er, at Conservation Agriculture sikrer lagring af CO2 i en mængde svarende til udledningen fra fossile brændsler samtidig med, at alle de øvrige fordele opnås.
Fordele ved mere kulstof
Mere kulstof i landbrugsjorden giver alt andet lige øget frugtbarhed, øgede udbytter, øget biodiversitet, mere plads til natur, ingen forurenende erosion, mindre brug af pesticider, langt mindre udvaskning af næringsstoffer og mindre brug af diesel til traktorerne.
Måske lyder det som fri fantasi. Men det er videnskabeligt dokumenterede kendsgerninger, som selvfølgelig lige som alt andet kan forbedres og udvikles endnu mere.
