Give-virksomheden Kemic Vandrens A/S ser et stort potentiale i ny rensemetode til vand med pesticider,

som firmaet er med til at udvikle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om en ny sandfilterteknologi, der ifølge firmaet er miljøvenlig og bæredygtigkan og kan fjerne pesticider fra grundvandet. Kemic Vandrens forudser også, at metoden på sigtkan forhindre sløjfning af boringer til drikkevand.

Projektet, som Kemic Vandrens er involveret i, kaldes Den Trojanske Hest, fordi bakterier indeholder skjulte pesticidnedbrydende egenskaber, som ligger gemt i cellernes gener.

Metoden virker

- Målet er at udvikle en miljøvenlig og bæredygtig sandfilterteknologi, hvor bakterier med disse egenskaber overføres til en eksisterende bakteriepopulation i et sandfilter. Processen renser grundvandet og efterlader kun vand og CO2, oplyser Kemic Vandrens i en pressemeddelelse.

- Vi ved, at metoden virker i fuld skala i sandfiltre på vandværkerne. Nu handler det om at finde ud af, hvordan vi gør mikroorganismerne mobile og flytte egenskaberne til andre sandfiltre, siger Henrik Nybro Laugesen fra Kemic Vandrens. Firmaet har specialiseret sig i biologisk rensning af drikkevand i sandfiltre på vandværkerne.

Færre nye boringer

Når det lykkes at producere sandfiltre med de særlige egenskaber, er det ifølge Kemic Vandrens godt nyt set i forhold til udfordringer med pesticider i grundvand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ved, at pesticider bevæger sig med cirka en meter om året gennem jordlag. Farten er afhængig af geologien, men til sidst, når resterne grundvandet. Vi kan neutralisere pesticiderne med sandfilteret, fortæller han.

Der oprettes hvert år cirka 100 nye boringer herhjemme. Teknologien vil ifølge Henrik Nybro Laugesen betyde, at antallet af nye boringer, kan reduceres og eksisterende boringer komme i brug igen.

DTU

Projektet udføres i et samarbejde med Teknologisk Institut, hvor DTU Miljø og Københavns Universitet er tilknyttet som universitetssamarbejdspartnere.

Bodil H. Lorentzen, centerchef for Vand og Miljø på Teknologisk Institut, er enig med perspektiverne i et færdigt produkt.

- Vi skulle gerne have en prototype klar om fire år, og derefter kan Kemic Vandrens A/S sætte en produktion i gang, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På lang sigt, mener Bodil H. Lorentzen, at der er en mulighed for, at mikroorganismerne kan tilføres pesticider direkte, så de rester, der bliver liggende på bar jord, når der er blevet sprøjtet, tilintetgøres, og aldrig når ned i jorden.