Broåen løber mildt gennem landskabet vest for Årslev på Fyn og har ingen viden om alt den polemik den skaber, både i Vandrådet, Faaborg-Midtfyn Kommune, Miljøstyrelsen og for lodsejer Christian Madsen.
Broåen fungerer i dag som afvandingskanal for markerne op til Svendborgvejen og Årslev by. Men nu vil andre kræfter have åen med i den kommende vandplan og have opgraderet åen til et vandløb med varieret plante- og dyreliv.
Vi skal bruge pengene, hvor vi får mest biodiversitet for pengene. Og det er ikke i Broåen.
- Vi har allerede store problemer med overskudsvand, når det regner. Åen kan slet ikke tage nok fra. Naboerne ved siden af min ejendom har fyldt kælderen med vand, i naboskoven står vandet en halv meter højt, og bebyggelsen inde i Årslev oplever også problemer med vandet, fortæller lodsejer, Christian Madsen, Fyn.
Stærkt modificeret
Åen er blevet besigtiget af Faaborg-Midtfyn Kommune og Vandrådet, som har gennemgået åen ud fra syv kriterier, udstukket af EU. Broåen opfylder kun et kriterie, nemlig kravet om slyngningsgrad. Miljøtilstanden vurderes til at være moderat kun med smådyr og lav biodiversitet og forløbet stærk modificeret.
Alle de andre kritier i vandplanen opfylder åen ikke. For at blive opgraderet med faune og dyreliv vil man bl.a. fylde sten og grus i åen i håb om at skabe rammerne for mere biodiversitet.
Et mindretal i Vandrådet for Storebælt har gjort indsigelser mod at opgradere Broåen. De skriver i deres indsigelse: Det vil derfor også være uvist om vandløbet kan komme til at leve op til god økologisk tilstand på sigt. Enhver indsats frygter vi vil forværre afvandingen yderligere. Samlet har mindretallet gjort indsigelse omkring 11 vandløb i deres område. Mindretallet består af repræsentanter for landbrugsorganisationer og vandløbslaug.
Rundt omkring i landet har mindretal i vandråd som på Fyn gjort tilsvarende indsigelser om vandløb som Broåen. Ingen kender endnu antallet af indsigelser.
Åen flyder over
Lodsejeren er bekymret for, hvad der kommer til at ske med regnvandet og afgrøderne, hvis man fylder sten og grus i åen. I forvejen står vandet højt i vinterhalvåret og kan ikke komme væk. I disse dage er vandstanden ca. 30 cm, men om kort tid står vandet 1,30 m højt, fortæller lodsejer, Christian Madsen.
- Broåen er et at de mange eksempler på, at alle er afhængige af at vandet kan komme væk. Landmanden, naboerne, beboerne i Årslev er afhængige af åen for at undgå ødelagte afgrøder og vand i kældre, sagde Erling Bonnesen, miljøordfører for Venstre, der er gået ind i sagen om de mindre vandløb og vandplanen.
Chefkonsulent i L&F, Erik Jørgensen, vurderer, at der ca. kommer 19.000 km vandløb med i vandplanerne. Staten har peget disse mange vandløb ud fra optegnelser og kort.
En række organisationer støtter lodsejeren og har sendt indsigelser om vandløbet til Miljø- og Fødevareministeriet i håb om at fjerne Broåen af vandplanen.
Ingen vandkrig
Mandag besigtigede en række parter åen for at vurdere åløbet. Miljøordfører for Venstre, Erling Bonnesen, gik sammen med næstformand i Danske Vandløb og formand for Fynsk Familielandbrug, Ib Valther Jensen, chefkonsulent Erik Jørgensen fra L&F og lodsejer Christian Madsen, på markvandring langs Broåen.
- Det er vigtigt, at der ikke opstår en vandkrig, men det er også vigtigt at holde sig for øje. Hvor får vi mest mulig miljø for pengene. Og det mener jeg ikke, man får med Broåen. Det er et gravet åløb, hvor det primære formål er afvanding, sagde Erling Bonnesen, miljøordfører for Venstre, der mener at man istedet skal bruge pengene på de store åer som f.eks. Gudenåen og Odense Å, hvor der i dag er høj miljømæssig gevinst.
Hvis Broåen bliver fritaget for vandplanen, så gælder vandløbsloven stadig, og der vil stadig være hensyn at tage til miljøet, fortæller Erik Jørgensen, chefkonsulent, Vand og Natur i L&F.
I løbet af de næste par uger melder Miljø- og Fødevareministeren ud om vandløb som Broåen kommer med i Vandplanen eller bibeholder sin nuværende status som afvandingskanal.
Mindretallet i Vandrådet er nervøse for om deres indsigelser bliver taget med i overvejelserne om f.eks. Broåen.
- Vi er helt ærlige nervøse for, om vores synspunkter bliver arkiveret lodret i ministeriet, sagde Ib Valther Jensen, medlem af Vandrådet Storebælt.
