Allerede i fosterstadiet og under selve kælvningen udsættes kalven for mikroorganismer, der har stor betydning for kalvens sundhed og udvikling, og som kan påvirke kalven resten af dens levetid.

Sammensætningen af mikroorganismer og rækkefølgen, hvormed de forskellige mikroorganismer præsenteres i vommen hos en spædkalv, har betydning for udvikling af drøvtyggerfunktionen, som i øvrigt tager meget længere tid om at udvikle sig end hidtil antaget.

Nye genteknologiske analyser har medført, at vi ved meget mere om, hvilke bakterier, virus, svampe og andre mikroorganismer der er i spil, og hvornår. Det har givet os en øget forståelse for de processer, der foregår - for eksempel når en kalv overgår til at blive drøvtygger. Det har vist sig:

At forskellige bakterier efterfølger hinanden i et bestemt mønster

At mave-/tarmkanalens mikrobielle flora påvirker sundhed, også i andre organer

At den første etablering af bakterier og andre mikroorganismer i tarmen har betydning for hele kalvens liv og sundhed

I den forbindelse er der introduceret to nye begreber:

Mikrobiota er en bestemt samling af mikroorganismer, som lever på et dyr. Mikroorganismerne lever tæt i et tæt samspil med deres værter og omfatter bakterier, virus og svampe med flere

Mikrobiom omfatter samlingen af gener fra disse mikroorganismer

Der sker en form for prægning via de tidligste mikrobiomer i kalvens liv - i forskningen benævnes det 'imprinting' eller 'microbial programming'.

Via genteknologien har vi således fået kendskab til sammensætningen af mikrobiomet, og det åbner op for nye muligheder. Kan vi eventuelt påvirke det? Rette op på det, hvis det udvikler sig i uheldig retning, eller tilsætte stoffer, der forbedrer mikrobiomets funktion? Det forskes der i.

Mikrobiomet hos den voksne ko er forskelligt fra dyr til dyr og relativt konstant hos det enkelte dyr. Det vil sige, at det vender tilbage til sit udgangspunkt, efter at der har været ændringer i mikrobiota som følge af fodring eller andet. Det understreger betydningen af den tidlige prægning.

Fokus på mave/tarmflora også humant

Forskere har i det hele taget fået øjnene op for betydningen af en sund mave-/tarmflora og -funktion. Human forskning har vist, at sammensætningen af bakterier og mikroorganismer i menneskers tarme har indflydelse på risikoen for at få blandt andet diabetes, allergi, fedme, ADHD og autisme.

Der er blevet oprettet "banker" med afføringsprøver fra mennesker med en sund mave-/tarmflora, som kan transplanteres til patienter med mave-/tarmlidelser.

Endvidere har forskningsresultater hos mennesker vist, at barnet under en naturlig fødselsproces "podes" med moderens mikroorganismer fra hud, mave-/tarmkanalen med mere. Overførslen af mikrobiota til barnet har stor betydning for dets sundhed og senere udvikling.

Tidlig prægning med lang virkning

Men der forekommer store påvirkninger af mikrobiomet allerede før fødslen. Under drægtigheden sker der overførsel af mikroorganismer fra ko til fostret. I forsøg er der påvist bakterier, som stammer fra koens mave-/tarmkanal i blod fra navlestreng, i fostervæske og fosterhinder - vel at mærke uden at der har været tale om en forudgående infektion fra mor til afkom.

Under kælvningen sker den samme udveksling af mikrobiota fra ko til kalv, som hos mennesker.

I løbet af de første timer efter kælvningen koloniseres vom og formaver med 1.000.000.000 celler pr. milliliter.

Genteknologien har bevist, hvordan bakterierne efterfølger hinanden i vommen og følger et bestemt forløb:

Proteobacteria, herunder colibakterier, vokser først frem. Disse bakterier kræver ilt for at vokse, og de opformeres på dag et til tre. Proteobacteria bakterierne er med til at forberede vommen, så der efterfølgende kan ske fremvækst af mikroorganismer, der lever under iltfrie forhold.

Bacterioides starter opformering fra dag to. De kan vokse uden ilt og bliver den dominerende bakterieslægt, sammen med Firmicutes. De udmærker sig ved at være i stand til at nedbryde protein og plantefibre. Der er således bakterier, der kan omsætte planters cellevægge. De er til stede i vommen lang tid før, kalven begynder at optage strukturholdigt foder af betydning. Den spæde kalv huser desuden over 60 enzymer, der kan nedbryde plantemateriale.

Der udvikles en stigende artsrigdom med 45-47 bakterieslægter. Alle essentielle bakterier, der er nødvendige for at få en drøvtyggervom til at fungere, findes i vommen hos den 14 dage gamle kalv. Herefter falder artsrigdommen lidt, og mikrobiota tilpasses og specialiseres, så det bakterielle spektrum er mere målrettet og stabilt. Voksne drøvtyggere huser omkring 45 bakterieslægter.

Det er værd at bemærke, at vommens mikrobiota først er fuldt udviklet ved seks måneders alderen. Det tager altså meget længere tid at blive drøvtygger, end vi har regnet med hidtil.

Konklusionerne på ovennævnte er, at vi skal fortsætte med at fodre med kalvevalse, snittet grønhø og andre vomopbyggende foderemner i en længere periode efter fravænning.

Desuden viser de genteknologiske studier, at den få dage gamle kalv har det mikrobiologiske 'set up', der skal til for at omsætte strukturholdigt foder. Spørgsmålet er, hvor store mængder man kan få kalven til at æde på det tidspunkt.

Kommunikation i tarmen

Undersøgelser har påvist, at vom, tarme og vært kommunikerer med hinanden via nervesystemet, hormoner og signalstoffer. Mave-/tarmkanalen føler/registrerer hele tiden sammensætningen af indholdet og reagerer på ubalancer; og det kan medføre symptomer i andre organer. For eksempel kan et næringsstof, der bliver registreret i tarmen, medføre sygdomssymptomer i vommen eller leveren.

Ved genteknologiske studier har man fundet, at der findes et specielt signalstof (miRNA) i tyndtarmen, som regulerer immunfunktionen i de første leveuger. Det agerer budbringer mellem værten (dyret) og mave-/tarmkanalens mikrobiota og sørger for, at der er en overvægt af de gode bakterier (Lactobacillus og Bifidobacterium, som vi kender fra surmælksprodukter).

Tarmens mikrobiom har afgørende betydning for udvikling og balance i det immunologiske system, og dermed risikoen for at blive syg. Småkalve med diarre har ofte en overvækst af E. Coli-bakterier i tyndtarmene. Det kan hænge sammen med den mikrobielle sammensætning af mikrobiomet helt tidligt i livet.

Forsøg med tilsætning af Faecalibacterium, som har en kendt positiv virkning på diarre, i første leveuge har vist, at der var en varig effekt, idet bakterien blev inkorporeret i mikrobiomet. Det er bevis på, at der kan manipuleres med det tidlige mikrobiom; og denne mulighed for manipulation har især vakt interesse, såvel i forskerverdenen som ude i praksis.

Forskningen er endnu på det eksperimentelle stadium, og der går antagelig lang tid, før der findes kommercielle produkter på markedet, der kan påvirke mikrobiomet hos den spæde kalv i positiv retning. Men det er spændende forskning, og der er perspektiver i det.

Under alle omstændigheder er det vist, at udviklingen til drøvtygger starter helt tidligt med bestemte sammensætninger af mikroorganismer. Og den fulde udvikling af drøvtyggervommen slutter meget sent.

Det anbefales derfor, at I har fokus på hygiejnen de allerførste levedøgn, så kalven undgår et overload af E. Coli og andre skadelige mikroorganismer, der kan påvirke mikrobiomet negativt.

Det anbefales endvidere, at I fortsætter med at give kalvevalse, snittet grønhø og lignende i en længere periode efter fravænning.