Hvorfor nøgletal? Med kornpriser på et beskedent niveau er der behov for at optimere økonomien hele vejen rundt om planteproduktionen. For de producenter, der opnår leveringsrettigheder på specialafgrøder kan der være gode penge at hente her, og så skal der ellers øges udbytter og sænkes omkostninger for resten.
Nøgletallet "fremstillingspris korn" kan i den sammenhæng være en god og hurtig temperaturmåling på økonomien i den del af planteproduktionen, der vedrører korn og raps.