Abonnementsartikel
Efter en vækstsæson med et stort fokus og forventninger om høje udbytter og mulighed for en bedre tilførsel af næringsstoffer, står flere planteavlere tilbage med fald i udbytter, lavere afregningspriser og måske kvalitetsfradrag. Dette kan betyde forringede produktionsresultater for markbruget, hvilket giver anledning til at se grundigere på driftens omkostninger, perspektiv og risiko.
For år tilbage var vi i en hastig udvikling omkring værdistigninger på jord og relativ store investeringer i maskiner. Der var stor interesse omkring jorden til harmoniforhold, foder og ikke mindst som en investering. Fik man erhvervet jorden, skulle man også selv dyrke den. Det betød, at der var brug for flere maskiner og medhjælpere. Det kunne også være i omvendt rækkefølge, hvor man i forvejen havde både maskiner og medhjælpere, og derfor burde der forpagtes mere jord. Alt sammen uden ordentligt at se på en fornuftig indtjening i forhold til den omkostning og risiko, der er ved at drive et landbrug.
Driften af landbrugene skærpes kraftigt grundet gælden og lav indtjeningsevne på primære produkter. Dette medfører et stort udskilningsforløb for de eksisterende brug, der sammen med et voksende generationsskiftebehov lokalt kan afføde en anden type efterspørgsel på jorden og øvrige produktionsanlæg.
