I lang tid har resultaterne på Engelsholm lagt på omkring 28-29 fravænnede grise pr. årsso, omkring 2,0 kuld og i gennemsnit 25 spildfoderdage pr so. Da jeg startede som driftsleder for et halvt år siden, var det tydeligt i mine øjne, at der sagtens kunne opnås højere produktivitet, på trods af et ældre staldanlæg og med sygdomme, blandt andet PRRS, til at rumstere i hjørnerne. Der var mange problemer, der ikke var taget hånd om.
Efter hvad jeg havde arbejdet med før, og med de sygdomme der nu er her på gården, havde jeg sagt til min chef, at målet var 32 grise pr. årsso, hvilket det virkede som om, han havde lidt svært ved at tro på.
Vigtigt med interesserede medarbejdere
Samtidig med at jeg blev driftsleder i januar, blev der også ansat to nye medhjælpere i stalden. Ingen af de to havde før arbejdet længere tid i en sostald, og havde ikke rigtigt en fornemmelse for flowet i stalden, hvilket betød oplæring helt fra bunden med dem begge. Generelt fungerede samarbejdet ikke rigtigt, da de ikke forstod sammenhængen mellem rutinerne, som betyder en hel del for tidsforbruget og resultaterne. Begge medarbejdere blev omkring marts udskiftet, da den ene skulle flytte til en anden del af lande,t og den anden kom ud for et længere sygdomsforløb. Herefter blev der ansat tre nye, en faglært som før havde arbejde på gården, en 1. års elev og lidt senere endnu en elev, som har stor erfaring i sostald.
Da jeg havde en fornemmelse af, at det nye team fungerede godt, og alle var tilpas med deres rutiner, kontaktede jeg Nikolaj Stidsen, svinekonsulent ved LMO. Jeg kendte til hans erfaring med at hjælpe besætninger til bedre resultater, og han kom ud på et besøg, hvor vi fik snakket om rutiner, problemer og løsningsforslag. Alle medarbejderne fik mulighed for at komme med forslag til forbedringer, og sammen fandt vi de løsninger, der ville fungere bedst i vores stalde.
Mange søer med flåd
De første ting der skulle tages fat på var løbninger af søer. Der var i december/januar store problemer med flåd fra søerne, og søer som aborterede i løsdrift uden, at der sås tydelige tegn. Tit blev søerne med flåd ikke drægtige efter omløb, og måtte herefter slagtes, hvilket betød at der så ikke kunne slagtes søer fra farestalden, når man for eksempel havde dårlige malkere eller for mange dødfødte.
Da vi en dag i februar skulle have dyrlægen ud og obducere ungsvin med pludselige dødsfald, havde dyrlægen også skåret den selvdøde so og orne op, som lå samme sted. Her havde man set store infektioner i nyrerne, hvilket kunne have betydning for de mange søer med flåd og omløbere. Derfor blev der hurtigt indkøbt citronsyre, og vi kørte en dobbelt kur over tre uger, hvor der de sidste syv dage også blev tilsat toxinbinder på grund af dårligt korn.
I de efterfølgende løbninger skannede vi tre ugehold 100 procent drægtige, så det må siges at have været en kur der dur. Herefter begyndte der så småt at komme en til to omløbninger igen pr. ugehold, hvilket føles lidt mere normalt. Når man nu engang er blevet vant til fem til seks omløbninger pr. ugehold, virkede det helt usandsynligt, at der pludseligt ikke var nogen, og der måtte flere skanninger til af både mig og løbemesteren, før vi rigtigt troede på det. Men det ser ud til at holde på en til to omløbere pr. uge, og vi har lært hvilke tegn vi skal holde øje, såsom tykt flåd og mørk urinfarve.
Foreløbig succes med øget fodermængde
Som systemet er bygget op flyttes søerne efter løbning i enkeltdyrsbokse og fikseres i fire uger. Når de efter fire uger flyttes op i løsdriftsstalden, fordobler vi mængden af foder i to dage. Det giver færre slåskampe mellem søerne og hurtigere ro på efter fodring. Vi oplever nu færre søer med benproblemer.
I sidste kvartal havde vi kun haft tre døde søer. Den ene so døde selv umiddelbart efter en abort, og vi har aflivet to med dårligt ben. Den første måned efter e-kontrol har vi kun aflivet en so med dårligt ben, så det nye kvartal er startet meget godt.
Ekstra foder og færre slåskampe har indtil videre også betydet flere fostre. Besætningsanalysen i den første måned efter e-kontrol viser, at vi er steget fra 18,9 til 19,8 totalfødte, hvilket betyder én levendefødte mere pr. so. Vi ser også langt færre stenfostre i forskellige størrelser ved faring.
Har et loft på 14.000 slagtesvin
Med full-line produktion skal alle smågrise overføres til slagtesvinegården, hvor der maksimalt er plads til at skulle lave 14.000 grise om året.
Med den seneste produktivitetsstigning har vi været nød til at lave nye delmål, hvilket Nikolaj Stidsen fra LMO hjalp os med. Det har indtil videre betydet, at der skal skæres cirka en til to søer fra, for hvert ugehold, fordi søerne har færre spildfoderdage og dermed kommer hurtigere til næste læg. Han er også fast besluttet på, at vi kan holde det niveau, vi nu har lagt, og er slet ikke i tvivl om, at det kan forøges endnu mere.
Klimastalden halter
De forøgede resultater i soholdet har indtil videre betydet cirka 500 grise ekstra på sidste kvartal. Det ligger et yderligere pres på en i forvejen fyldt klimastald. Vi har fået flere grise med hjernebetændelse, og er nogle gange nødt til at flytte rundt på grise, der falder fra, fordi der ikke er ædepladser nok.
Fravænningsvægten er den samme, men overførselsvægten til slagtesvinestalden er faldet, fordi grisene ganske simpelt ikke har plads nok. Begge problemer forventes at blive forbedret i løbet af et par måneder, i forbindelse med de nye delmål med færre søer til faring og dermed færre grise til fravænning.
Kan vi holde niveauet?
Besætningsanalysen for den seneste måned viser, at vi er steget lidt i spildfoderdage, fra 9,0 til 10,9, da vi blandt andet havde tre gylte, som vi havde haft svært ved at skanne, men som vi otte uger efter løbning konkluderede ikke var drægtige, og som så måtte tilbage i løbestalden. Vi er også faldet en enkelt dag i diegivningstid. Det betyder alt i alt, at vi lige nu ligger stabilt på 32 fravænnede grise pr. årsso.
Vi har et rigtig godt team lige nu, med en mand i løbestalden, der kan lave stabile ugehold og er god til at spotte omløbere hurtigt, en elev til klima/ungsvinestalde, som tager god hånd om syge grise, og jeg selv i farestalden. Derudover har vi en ekstra elev indtil høst, så vi får samtidig lavet nødvendige reparationer, som der nu engang er i et ældre staldanlæg.
Et produktionsløft kan gøre mange gode ting, men at det kan ændre antallet af fravænnede grise pr. årsso fra 28 til 32 virker urealistisk, og man har svært ved at tro på det,men det er faktum hos os. En ændring af de gamle rutiner og fodertilpasning til både søer og smågrise har betydet en forbedring af mange nøgletal på den seneste e-kontrol.
Vi håber selv og tror på, at resultaterne kan holdes, og blive endnu bedre. Vi bliver ved med at afprøve flere ting, men holder stadig fast i de rutiner der virker.
