Hos I/S Højgård havde man i en periode over et år set en stigning i antallet af køer med klovlidelser. Klovbeskærens registreringer afslørede, at byld i den hvide linje var en af de hyppigste klovlidelser ved de fire årlige beskæringer.
Der blev derfor iværksat en systematisk gennemgang af besætningen ved hjælp af Klovrisk.
Gennemgangen førte til en række forslag til tiltag, som kan formindske risikoen for hul væg/byld i den hvide linje og andre klovsygdomme.
...Beregninger i Simherd viser, at tiltagene med lethed kan betale sig...
Samtidig afslørede systematisk vurdering af køernes halthed på den sædvanlige halthedsskala fra et til fem, at 10 procent af køerne haltede betydeligt (grad 3-5).
Med Klovrisk blev det afdækket, at de lakterende køer havde de dårligste forhold rent klovmæssigt af alle dyregrupper. Forholdene scorede 40 point ud af 100 mulige. Sengebåsene var alt for korte. Derudover var der flere steder, hvor køerne kunne få skader i den hvide linje. Klovrisk tydeliggjorde, hvor der var størst effekt ved at få ændret forholdene.
Handlingsplanen
Den handlingsplan, der er sat i værk efter gennemgangen, omfatter seks punkter:
1. Køerne klovbeskæres tre gange årligt. Det vil sige, klovbeskærer hver anden måned og cirka 55 køer hver gang.
2. Lang jernpind ved vandkar fjernes.
3. Bolte i gulvet afdækkes med skriver.
4. Kanal mellem spalter fyldes med cement.
5. Sengebåse forlænges med 10 centimeter ved at bolte bjælke til bagkant.
6. Nye gummimåtter med latex.
Målet er halvering
Handlingsplanen skulle gerne medføre, at forekomsten af byld i den hvide linje halveres fra 10 til fem procent. Beregninger i Simherd viser, at tiltagene med lethed kan betale sig - og derved får dyrene mere velfærd, samtidig med ejerne får langt mindre arbejde og mere arbejdsglæde.
Konklusionen er, at Klovrisk hjælper dyrlæge og landmand med at finde de rigtige løsninger. Når effekten samtidig kan dokumenteres i Simherd, kan man selv i disse sparetider få banker til at investere både i fremtiden og bedre dyrevelfærd.
