Der er tre typer læsioner, som er ansvarlige for størstedelen af halthed i malkekvægsbesætninger. Disse omfatter de ikke-smitsomme læsioner: sålesår, byld i den hvide linje og den smitsomme læsion digital dermatitis. Disse er oftest nævnt som værende de 'tre store'. I denne artikelserie vil vi se på, hvordan vi kan forhindre problemer med klovsundheden forårsaget af de 'tre store', og hvordan man bedst behandler køer med læsioner.
Ligesom de to andre hyppigst forekommende klovlidelser repræsenterer læsioner i den hvide linje i klovhornet en stor økonomisk omkostning for producenterne på grund af nedsat mælkeproduktion, nedsat reproduktion, og øget vægttab samt større risiko for uønsket udsætning, som også reducerer besætningens produktionsøkonomi og giver omkostningerne til at erstatte koen.