Her i Vestaustralien ser høsten ud til at kunne slå alle rekorder. Specielt hveden ser utrolig lovende ud. På farmen her i Cascade hos familien Walter gør vi i øjeblikket klar til en forhåbentlig indbringende høst på de 18.000 hektar.

Året har dog været meget vådt og koldt og for et par måneder siden så tingene ikke videre imponerende ud. Flere marker stod under vand, og afgrøderne så ikke ud til at trives. Da det ikke er normale forhold her, havde familien Walter deres bekymringer. Under normale år er der kun lige vand nok til at kunne dyrke hvede, som vil indbringe for eksempel 2000-3000 kg pr. hektar. Trods den knap så optimale start på sæsonen betød den ekstra vandmængde, at vi i år forventer at komme op og ligge imellem 3000-4000 kg pr. hektar i hveden.

Høståret 2016 slår 2013

Det landmandsejede foderstof CPH er utrolig glade på farmernes vegne, men de har dog også deres bekymringer. 2013 var året, hvor Vestaustralien sprængte alle rekorder i forhold til udbytte. Dette år havde CPH problemer med at få plads til al kornet rundt omkring på foderstofferne. Der blev høstet 15,3 millioner tons korn i 2013. CPH har været ude og sige, at de forventer omkring 16 millioner tons i år. Til info leverede familien Walter totalt 42.000 tons sidste år.

Små rødder

Sidste måneds store samtaleemne har været rodnet. De våde forhold har gjort, at afgrøderne ikke har haft brug for at søge efter vand dybere nede. Vi ser nu planter, som ikke har skudt deres rødder ned, men kun løber langs jordoverfladen. Bekymringen var, at hvis vi ikke fik den afgørende regn i midten af september til at færdigfylde aksene, ville afgrøden ikke kunne færdiggøre sig selv færdig på en ordentlig måde. Regnen kom, og bekymringerne blev langt på hylden.

Bekymringen for brande

Kornet er stadig ikke i hus. Som sagt ser alt godt ud her på gården. Stadigvæk har vi de store brande i baghovedet, som afbrændte en halv million hektar under høsten sidste år. Fordi det har været så vådt dette år, gror alt rigtig godt. Det gælder også buske, græs, træer og så videre. Det betyder, at der er mere ?brændstof?, hvis der skulle gå ild i noget. Vi har investeret i to nye brandbiler til farmen dette år. Så nu vi råder over i alt tre brandbiler og tre mindre trailersprøjter.

Ensilage på den australske måde

Under såningen er vi kommet til at putte 150 hektar havre i jorden. Det skulle vi nok ikke have gjort, da priserne på havre er dårlige, og det er svært at komme af med det i Australien. I normale år ville vi have afgræsset sådan en mark med vores får. Men alt er grønt, og det kniber fårene at kunne følge med til at afgræsse de græsmarker, de allerede har. Sidste år lavede vi 200 hektar havrehø. Det står stadig i maskinhuset og er ikke blevet brugt. Så vi besluttede os for at prøve at lave helsædsensilage af havren.

Da det ikke er noget, de gør ret meget i, måtte vi danskere hjælpe dem lidt på vej med råd. Det er så planen, at det skal fodres ud til lammene, som forhåbentlig vil hjælpe dem med at blive slagteklare hurtigere end normalt.

Opruster til høst

Folk begynder at ankomme til høsten fra nær og fjern: New Zealand, Sydøstaustralien, og ikke mindst Danmark. I det 17 mand store høst-crew indgår der dette år fire danskere. Danske Martin og Katrine er lige ankommet til farmen. Martin er normalt ansat som planteavlskonsulent i Jysk Landbrugsrådgivning. Han så muligheden for at komme ned og prøve kræfter med lidt andre forhold og høre om de regler, farmen her er underlagt fra regeringen. Regler som er en del anderledes end hjemme i Danmark. Martins kæreste Katrine er netop blevet student fra gymnasiet. Katrine laver flere forskellige ting her på farmen, passer børn, gør rent, laver mad, og kører traktor.

Sen høst

Skårlægningen af de 3500 hektar raps vil først begynde senere i år - dette skyldes igen vejret. Vi forventer, at starte med at skårlægge i oktober og tre uger frem. Det kommer til at foregå i døgndrift med 42 fods skærebord.

Grunden til, at vi ikke høster direkte, er, at vi ikke har tid til at vente på, at rapsen bliver moden på normal vis. Hvis vi ventede, ville rapsen blive moden på samme tid som byggen. Byggen skal gerne høstes, så snart den er moden. Den stærke sol hernede gør, at farven på kornet går fra gul til hvid, hvis vi venter for længe. Hvis kornet bliver for blegt, går det ned i kvalitet. Alt korn, som dyrkes her i området Cascade, er af den bedste kvalitet. Intet bliver nedgraderet til foderkorn.

Som det ser ud nu, vil de fem mejetærskere blive kørt ud af deres vinterhi omkring den 20. oktober, hvor de 18.000 hektar venter på at blive klippet af. Forhåbentlig er vi færdig lige inden jul, hvis alt går som planlagt.